Der har været langt imellem nyhedsbrevene, men det betyder ikke, at der ikke sker noget i vores verden!
Vi har travlt, der væves og strikkes og farves og købes ind og spoles garn, så der er lidt nyt på hylderne!
Nogle garner er gået ud af sortimentet og andre er kommet til.
I vores gode " klassiske" garner, kommer der farver til og farver forsvinder, sådan må det være, enten det er producenten eller os, som beslutter at en farve ikke er salgbar mere.
Desværre oplever vi prisstigninger, det er rigtig ærgerligt, men uundgåeligt med store fragtpriser mm, så I vil opleve at flere af vores priser er steget.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et dejligt nytår!
Lotte Dalgaard og jeg har i mange år drømt om et tykt, blødt crepegarn.
Nu er det lykkes os at få spundet et crepegarn i Sverige, som vi er ret glade for, og som er let at arbejde med. Vi kalder det Matsgarn Nm 6/1, Det er spundet af merino/Wensleydale og løber ca. 6000 m/kg. Det ligger i fed med ca. 80 gram.
Har du lyst til at prøve garnet i et lille projekt, så kan du fx væve et par pandebånd, Du skal bruge 2 bundter garn . Hent gratis opskrift.
I VÄV nr. 3 2022 er der opskrift på en jakke, som er vævet med Matsgarn og vores andet nye garn Vild Leicester/hør Nm 5/1.
Vild Leicester er spundet på Det Vilde Spinderi og findes i 2 varianter en med 7% hør og en med 10% hør.
Det løber 5000 m/kg og ligger på ca. 50 grams fed.
ps
Vil du vide mere om vores spindeforsøg, så læs artiklen i VÄV nr. 2, 2022, side 26.
En gang imellem får vi fat i et lækkert garn som engangstilbud. Lige nu har vi et parti Uld Nm 28/2 (14.000 m/kg)
Det er i et afstemt udvalg af farver, og kan - så længe lager haves - købes på 100 gram minicones til 50 kr. eller på store cones med ca. 1 kg. 400 kr.
Garnet er fint til både væv, strik, maskinstrik og broderi.
Vi har besluttet at udfase vores Merisa, som er et smukt, blankt merceriseret bomuldsgarn. Det findes i 2 tykkelser Merisa 8 Nm 14/2 (8/2) og Merisa 16 Nm26/2 (16/2).
Perfekt i væven, flot til strik (gerne sammen med en silke- eller uldtråd), og så er brodeuserne også rigtig glade for det. Merisa 8 er sat ned til 67 kr for 100 gram (før 90 kr) 16/2 er sat ned til 36 kr. for 50 gram (før 48 kr.)
Nito Nm 7/2 er et nyt garn, tykt og blødt. Det er kamgarnsspundet af Bluefaced Leicester og Masham, og vi har det pt. i 7 dejlige, dæmpede farver.
Superfint i væven og smukt strikket op - et garn som er lidt tykkere og mere fyldigt end de fine garner, som vi ellers har i butikken 😀
Garnet løber 3.500 m/kg og ligger i 100 grams-fed med 350 m
Mest for vævrere
Jeg har lagt en del kvalitetsbekrivelser op i min webshop. Det er eksempler på, hvad garnerne kan bruges til. Disse kvalitetsbeskrivelser er gratis!
En kvalitetsbeskrivelse indeholder alle oplysninger, du har brug for - trådantal og trendlængde må du selv regne på. De forholder sig heller ikke til egtråde og andre småting! Det må du selv overveje, det afhænger jo af, hvad du vil bruge din vævning til.
Til nogle vævninger lægger jeg en WIF fil op også, de er til gratis download. Det er stadig lidt på forsøgsplan.
WIF filer kan læses af det meste vævesoftware, så hvis du arbejder med et væveprogram fx Weavepoint eller lign. kan du importere filen til dit væveprogram og arbejde videre med den, det kan være du lave lidt om, ændre på trampningen eller .....
Hilsner
Paulette Adam
Magiske Garner
Du kan du møde Magiske Garner her:
Garndag i Viby SJ
28. januar
AOH Messe, Rødovre
3.-5. februar
!! Husk også at vi har åbent alle dage efter aftale i butikken i Ringsted !!
HUSK!
Der kan handles i webshoppen døgnet rundt, og jeg bestræber mig på at ekspedere bestillingerne hver dag. Men da jeg ofte er på farten, kan der i perioder være lidt længere ekspeditionstid. Jeg prøver på at give besked om evt. længere leveringstid, når jeg er på rejse.
HUSK OGSÅ!!
Du kan komme og handle i min butik i Ringsted. Vi har åbent efter aftale!