Copy
Velkommen til den niogfyrretyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
View this email in your browser

Velkommen til en anderledes udgave af #NOTALLMAILS. I denne udgave byder vi velkommen til de gode folk fra A Seat At The Table, som har udvalgt udgavens historier og skrevet lederen.

A Seat At The Table er en podcast om at være sort i en hvid verden, om racisme i Danmark og om at være intersektionel feminist. På #NOTALLMAILS ser vi de tre kvinder bag som vigtige stemmer, og vi ved, at vi bliver klogere af at lytte. Vi håber, at du lytter med.

//Astrid Bigoni, chefredaktør

A Seat At The Table har glædet sig til at kuratere denne udgave af Notallmails og i særdeleshed martsudgaven.
Vi er Naima Yasin, Stephanie Asi Brix og Ingrid Magnifique Baraka. Vi kommer henholdsvis fra Århus, Valby og Kalundborg. Nu tænker du sikkert: “Men hvor kommer I rigtigt fra?”

Det er et ret ladet spørgsmål for os. Umiddelbart kan det virke som venlig nysgerrighed, men på en god dag kan det spørgsmål gøre den, du spørger utilpas. For svaret er aldrig lige så simpelt som spørgsmålet.

Denne og andre lignende erkendelser har vi alle tre gjort os, og i samtaler med hinanden fandt vi både frirum til at tale om alt fra hårpleje og intersektionel feminisme til traumer og tilhørsforhold. Vi så også et behov for at invitere andre med ind i disse samtaler.
I 2017 udgav vi første afsnit i vores podcast, der i dag tæller over 40 afsnit og som vi i 2019 modtog en Podcastpris for.

Vi bliver tit spurgt hvordan man som hvid bedst kan hjælpe. I virkelig lang tid har du som majoritet haft mikrofonen, også uden du selv har bedt om den. Derfor skal du også gøre en indsats for at give mikrofonen videre. Derfor er vores bedste råd, at du lytter mere til racialiserede personer, end du taler.
Den 8. marts nærmer sig og kampdagen er en oplagt mulighed til at lytte. Vi opfordrer dig til at opsøge arrangementer hvor hvide, danske kvinders liv ikke er det altoverskyggende omdrejningspunkt. Fx arrangerer Mino Danmark masser af gode arrangementer på Hovedbiblioteket i København.

At være allieret er mere end ‘bare’ ikke at være racist (tak for det forresten). Det indebærer også, at du undersøger, læser, opsøger, lytter og bruger tid på at udvide din horisont. 

“Jeg kan næsten ikke tro, at sådan noget sker i Danmark i 2020,” er en reaktion, vi gerne vil være foruden, når racegjorte fortæller om deres oplevelser. Den type respons viser bare, at du har levet en meget beskyttet og privilegiet tilværelse. Det er vores levede liv, det er vores daglige oplevelser. Som allieret skal du acceptere, at det, at du bliver klogere på vores erfaringer, muligvis sker på bekostning af din bekvemmelighed. 

Sidst, men ikke mindst, skal du også vide, at du vil begå fejl. Det gør vi alle. Det vigtigste er, at du bliver ved med at prøve, bliver ved med at tage de svære samtaler og bliver i rummet, selvom stemningen bliver ubekvem. 

Sort i en hvid verden

Profil: A Seat At The Table 

Tekst og billeder af Sofie Adelsparre
 

Jeg er ret nervøs, da de tre kvinder sætter sig foran mig.

Inden interviewet har vi talt i telefon sammen. De var ikke enige om meget, og der blev ofte afbrudt, uden jeg vidste, hvem der afbrød. Deres stemmer smeltede sammen i røret, og jeg havde svært ved at adskille dem. “Kan stemmen, der sagde, at de ikke har noget hvidt tøj, låne noget af jer andre?” måtte jeg spørge. De grinte.

Som de sidder foran mig, bliver det tydeligt, hvordan netop denne samtale bliver et symbol på det, vi skal snakke om. Vi skal snakke om repræsentation. For selvom de ofte bliver opfattet ens, er de vidt forskellige.

Naima Yasin var lige fyldt 30 og havde en krise. Hun følte et behov for at skabe noget, der var hendes eget. Da hun ringede til Ingrid Magnifique Baraka og Stephanie Asi Brix var podcasten, A Seat at The Table, kun ment som begyndelsen.
I tre år har de nu snakket om livet som minoritet med afrikanske rødder i Danmark, og i 2019 vandt de Podcastprisen for Bedste Koncept. “Det er ikke nye samtaler det her. Det er bare samtaler, der ikke bliver hørt i det ganske danske land. Det er mere i vores egne safe spaces med vores venner, veninder og familie, at mange af samtalerne er blevet taget,” forklarer Stephanie Asi Brix.

Ingrid Magnifique Baraka fortsætter: “Vi fik en øjeblikkelig positiv feedback. Der var folk, der sagde “Det her var så nødvendigt” og “Jeg føler mig set”. Vi blev nærmest et slags talerør for især en sort minoritet i Danmark. Så der fulgte et ansvar for at løfte en opgave, som vi egentlig ikke havde set komme.”

 

Én ud af mange 

At skulle repræsentere en hel minoritetsgruppe er et ansvar, de både tager seriøst og tager afstand fra. “Jeg tror mest, det er vores hvide lyttere, der ser os som repræsentative,” indskyder Ingrid Magnifique Baraka.
Stephanie Asi Brix uddyber: “Vi har altid sagt, at vi tager afsæt i vores egne levede liv. Vi er tre kvinder, og vi er meget forskellige kvinder. Vi er hvert vores individ. Vi vil gerne ses som hele og komplekse mennesker. Lige som stort set alle andre etnisk hvide i samfundet får lov til. Vi prøver derfor også at vise den diversitet mellem os. Selv blandt tre mennesker kan vi have vidt forskellige holdninger og oplevelser. Så vi har aldrig villet være talerør for hele gruppen. Vi vil bare gerne være med til at repræsentere en del af den.“

Når man lytter til A Seat at The Table, kan man ikke undgå at blive konfronteret med, at der stadig er racisme i Danmark. Jeg spørger, om de var nervøse for, hvordan det ville blive modtaget.

Naima Yasin siger, at hun stadig kan få ondt i maven, inden de udgiver et nyt afsnit:
“Der er så mange forventninger til os. Men vi er her også for at lære. Vi begår også fejl. Derudover stiller vi krav til nogle mennesker, der aldrig er blevet stillet krav til før. De har altid været normen, og det samfundet har taget udgangspunkt i, når der er blevet lavet regler, systemer og uddannelser.”


At være feminist

Naima Yasin beskriver sin plads i feminismen lige så selvfølgeligt som, at hun er kvinde. “Lige som jeg ikke kan holde op med at være sort, kan jeg ikke holde op med at være kvinde. Derfor kan jeg ikke holde op med at være feminist.

“For mig har det altid været en stærk retfærdighedssans,” svarer Stephanie Asi Brix, “Mennesker er mennesker. Derfor er vi alle sammen lige. Da jeg blev ældre, ville jeg dog ikke kalde mig feminist. Det kom med så mange negative konnotationer. Men da jeg fandt ordet intersektionel feminist, føltes det mere rigtigt. Feminismen i Danmark er meget hvid, hvorimod den intersektionelle feminisme er mere altomfavnende.”

Ingrid Magnifique Baraka er stolt af at være feminist og tager gerne diskussionen:
“Hvis jeg virkelig prøver, kan jeg godt forstå den kapitalistiske kritik af feminismen. Den bliver umenneskeliggjort, når den bliver sat på t-shirts og gjort til et våben fremfor noget, der forener os. Hvorfor hedder det feminisme? Må mænd ikke være med? Selvfølgelig må de det. Det kommer til at handle om semantik. Men jeg mener også, det er forfejlet at have det fokus. Hvorfor skal vi tage hensyn til nogen, der ikke hjælper bevægelsen?”

“Men hvis ordet stopper samtalen, hvad er så vigtigst? I mit arbejde skal jeg også lade være med at bruge ord som ‘diversitet’ til events, fordi det gør, at nogle ikke føler sig velkomne. Hvorfor ikke bare sætte emnet på bordet uden ordet og få folk til at lytte?” spørger Naima Yasin.

"Hvordan kan I være så kompromisløse om, hvordan I vil repræsenteres som sorte kvinder, men ikke være lige så kompromisløse om feminisme?” svarer Ingrid Magnifique Baraka. 

Det bliver endnu engang tydeligt, hvorfor det er så spændende at lytte til disse tre kvinder. De tilhører samme gruppe, men repræsenterer tre meget forskellige stemmer inden for feminismen. Én ting kan de dog blive enige om: “Det er en vigtig kamp i feminismen at få flere repræsenteret i den bølge, vi har nu. Der er rigtig mange usynlige grupper, der bliver overset af feministerne i Danmark. Deriblandt flygtningene og sexarbejderne,” siger Ingrid Magnifique Baraka.

Meget symbolsk slutter Stephanie Asi Brix af med et “Hørt!”.

Vi håber også, at deres stemmer vil blive hørt, når de fortsætter med at udfordre og udvide vores horisont med deres podcast.

Overblikket

 

Beyonces streetwear brand Ivy Park er kommet væk langt fra sine rødder. Streetwear har oprindeligt rødder i amerikanske sortes kultur. Ivy Parks nye kollektion, som er et samarbejde med Adidas, blev lanceret ved at store stjerner som Yara Shahidi og Reese Witherspoon modtog hele kollektionen i gigantiske orange kasser, mindre kendte fik en mindre orange kasse med tøj, mens udvalgte micro-influencers blot modtog en orange papkasse med tøj fra kollektionen. Forskelsbehandlingen blandt stjernerne viser, hvor langt Beyonce er fra sine fans og hendes budskaber om empowerment klinger derfor hult, ifølge denne analyse fra Bitch Media.


Hvem handlede debatten om au-pairs egentlig om? Der var dem, der mente, at au-pair-ordningen er det, der mangler for at få kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv og andre mente, at det eneste, der kunne få en hverdag med småbørn til at hænge sammen. Og så var der dem, der så au-pair-ordningen som en kulturudveksling fra en svunden tid. Men ingen forholdt sig til de migrantkvinder, der var sagens kerne, og hvad der ville ske med de filippinske kvinder, hvis au-pair-ordningen nedlægges. Aphinya Jatuparisakul tegner de globale perspektiver op og fortæller samtidig sin egen historie i dette indlæg.


I forbindelse med modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris beskyldte Jonas Eika statsminister Mette Frederiksen og den danske regeringer for at udøve ”statsracisme”. Han har derefter skrevet sammen med Laura Na Blankholm, Mikas Lang og Julia Suarez-Krabbe et svar til en kommentar af Lasse Winther Jensen, hvori Winther Jensen forsøgte at affeje sammenhængen mellem den danske ghettolovgivning, udlændingepolitik og racisme.


Mandlige influencers på instagram tjener mere end kvindelige. Det er konklusionen i en rapport fra HypeAuditor, der baserer deres data på en meningsmåling af 1.600 influencers i mere end 40 lande. Forskellen i løn vokser i takt med antal af følgere, fra 7 % helt op til 125 % i nogle tilfælde. Influencer marketing er stadig et nyt og voksende marked, og derfor er det særligt bekymrende at se det samme mønster, som vi oplever på resten af arbejdsmarkedet.


Tidligere sundhedsminister Torben Lund stiller sig uforstående overfor Ditte Okmans klumme omhandlende et overgreb, som hun var udsat for, da hun var ung. Han forstår ikke, at hun ikke anmeldte sin overgrebsmand. Han skriver blandt andet på sin facebookprofil: “Hvad fanden rager det os, hvordan Ditte Okman er blevet bollet i en venindes seng?” Okmans klumme og Lunds kommentar har skabt stor debat.


Et borgerforslag om, at alle der har haft lovligt ophold (midlertidig eller permanent) i Danmark i sammenhængende 10 år, kan få et dansk statsborgerskab, kan netop nu støttes via dette link. Forslaget indebærer visse forbehold, såsom ren straffeattest og danske sprogkundskaber, og argumenterer for, at det vil give bedre integration. Det kan underskrives indtil 4. juli 2020.


Klimakrise og klimaændringer øger kønsbaseret vold mod kvinder. 
I de mislykkede forsøg på at bremse forringelse af miljøet og at tilpasse sig klimaændringer, bliver kønsbaseret vold overset, udtaler Cate Owren. Hun ledte den hidtil  største og mest omfattende undersøgelse af forbindelser mellem kønsbaseret vold og miljønedbrydning. Eksempelvis stiger menneskehandel i områder, hvor det naturlige klima er truet. Rapporten er udført af den Internationale Union for Bevaring af Naturen (IUCN).

 

Humanss94 har en rå, no-filter tegnestil, der sætter fokus på alle de uperfekte detaljer, der gør os menneskelige. Her får du det hele med - fra strækmærker til indgroede hår i bikinilinjen, bumser og menstruation.
 

Kunstner Jeannette Ehlers besøger The Lakes Kunstersamtaler og taler om sit praksis og sit værk “I am Queen Mary”, der er opført foran Vestindisk Pakhus i København. Værket er skabt i samarbejde med kunstner La Vaughn Belle fra St Croix. Det handler blandt andet om racisme i kunsten, Danmarks fortid som slavenation, og om hvem der skriver historien.

Kan du lide #notallmails? Så send det videre til en ven.

Rulleteksterne

49. udgave af #notallmails er lavet af Louise Rasmussen, Sofie Adelsparre, Astrid Bigoni, Maja Madsen, Giovanna Ottolini, Naima Yasin, Stephanie Asi Brix og Ingrid Magnifique Baraka.
Layout af Giovanna Ottolini. Redigering af Maja Madsen og Astrid Bigoni.
Gæstekuratorer var Naima Yasin, Stephanie Asi Brix og Ingrid Magnifique Baraka. 
Ansvarshavende redaktør er Astrid Bigoni.
Redaktionssekretær er Kenneth Skovbo Weiland.

Hjælp os med at lave #NOTALLMAILS. Send din tekst, illustration eller måske et link til en feministisk nyhed til os på mail på hej@notallmails.dk.
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
Copyright © 2020 #NOTALLMAILS, All rights reserved.


Er der noget, du vil ændre?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp