Copy
Velkommen til den treoghalvtredsindstyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
View this email in your browser
notallmails banner

Kære læser

Aktivisme handler om at stå op for noget - og om at stå sammen.
Men hvordan samles vi på afstand? Aktivisme er fællesskab. Det handler om fælles værdier, et sted at høre til og om at have en større stemme. Det er lettere at ignorere en enkelt stemme, end det er at ignorere tusind.

For mange er de aktivistiske rum også fristeder. Steder hvor du kan være dig selv og ved, at dem omkring dig vil passe på dig i et samfund, der ikke altid behandler dig ligeværdigt. Netop derfor er aktivisme på afstand så svær. For hvordan står vi sammen hver for sig?

Mange aktivistiske tiltag er blevet sat på pause, men det er problemerne ikke. 
Pandemien har krævet en undtagelsestilstand, men hvordan sikrer vi, at krisen ikke bliver udnyttet til at undertrykke borgernes rettigheder? Flere steder i verden har nemlig indført ny lovgivning i ly af pandemien.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, håndterede krisen ved at suspendere demokratiet på ubestemt tid. Først efter massiv international kritik er der kommet en slutdato for undtagelsestilstanden. Det betyder, at Ungarn indtil sommer styres som et diktatur. Derudover kan man også få op til fem år i fængsel for at sprede “falsk information, der forhindrer regeringens tiltag imod pandemien”. Det frygtes, at den nye lov vil blive brugt til at censurere modstandere af regeringen.

Med de nye lovtiltag har politiet i de fleste lande også fået nye beføjelser. Dette har ledt til en stigning af grov politivold, der ofte er rettet mod de mest udsatte i samfundet. 

I Uganda er homoseksualitet ulovligt. Her er de nye forsamlingsforbud blevet misbrugt af politiet til at arrestere en gruppe homoseksuelle hjemløse, der opholdt sig lovligt i et herberg. 

Forsamlingsforbuddet udnyttes også i Polen. De er nu igang med endnu en stramning af deres abortlovgivning. En af de få muligheder for at få en abort er, hvis barnet har alvorlige misdannelser. Disse misdannelser er op til den individuelle læges vurdering og dækker 98% af lovlige aborter. Det er disse aborter, de nu vil forbyde. Tidligere har stramningerne udløst store demonstrationer og protester, men under de nye forsamlingsforbud er disse ikke længere lovlige. 

I USA bliver der arbejdet på at vedtage flere love, der vil gøre livet sværere for transkønnede. Lige nu er det ikke lovligt for læger at diskriminere på baggrund af kønsidentitet, men den lov er Trump igang med at ophæve. Dette gør transkønnede endnu mere udsatte, hvis de bliver ramt af virussen, da læger aktivt kan vælge ikke at ville behandle dem. Idahos guvernør har samtidig underskrevet en ny lov, der forbyder transkønnede at ændre kønnet på deres fødselsattest og at deltage i sportsarrangementer som deres kønsidentitet.

Sydkorea har fået ros for deres måde at opspore og inddæmme sygdommen. Det har de blandt andet gjort ved at overvåge smittedes færden via lokationsdata fra telefoner. For nyligt blev nye tilfælde fundet, efter en smittet mand havde opholdt sig på tre homobarer. Dette blev offentliggjort og har ledt til en ny bølge af diskrimination mod homoseksuelle. Flere frygter, at dataovervågningen vil lede til, at flere homoseksuelle vil blive tvunget til at stå frem med deres seksualitet imod deres vilje.  

Corona har ændret verden. Det er helt nye udfordringer, vi står overfor, men her på redaktionen håber vi også, at det giver helt nye muligheder.
Denne pandemi har vist os, hvordan det stadig er de udsatte grupper, der bliver ramt hårdest. Men den har også vist os solidaritet.
Den har vist os, at de vigtigste ikke er dem, der tjener mest. Den har vist os, at vi alle blot er mennesker på trods af hvor i verden, vi bor. 
Den har også vist os, at der stadig er brug for aktivister i den nye verden.

Vi er her stadig. 

Og vi er glade for at være sammen med dig, som læser med, om at skabe den nye verden, der kommer.

Legofigurer med protest-skilte foran det hvide hus
Mangler du ideer til din hjemme-aktivisme? Amnesty har lavet en fin liste med kreative forslag. De fleste kan laves af både børn og pressede voksne. 
redaktionsmedlemmer på sofa med hash tag sofarevolutioner under
Mange har snakket om, at denne tid er som et nulpunkt. At der vil være et før og et efter. Men meget få forholder sig konkret til, hvordan verden ser ud på den anden side af pandemien. For hvor går vi hen herfra, kære feministiske ven? Her på redaktionen vil vi gerne kigge fremad. Vi vil være med til skabe den tid, der kommer. Så lad os bruge vores fantasi, vores refleksioner og vores visioner til at definere fremtiden. 

I denne udgave har vi forholdt os til, hvilke følelser og tanker krisen har sat i gang hos os som feminister om vores samfund og status quo: 
 
GIO
Jeg har altid haft en fascination af “krisetider” og den forandringskraft, som jeg forbinder med dem. 
I begyndelsen havde jeg et stort håb for en mulighed for revolution og omstilling.
Da det blev tydeligt, at det ikke ville komme til at ske, blev jeg overvældet af en følelse af magtesløshed og ligegyldighed. Det blev også virkelig tydeligt for mig, hvor disconnected og utilpas jeg føler mig på platforme som Instagram og Facebook. Jeg bliver så bevidst om den grundlæggende iscenesættelse, disse platforme skaber, og hvordan vi alle på den ene eller anden måde er med til at opretholde den. Jeg føler stadig, at jeg har noget at sige, men jeg ved ikke, hvor og hvordan jeg skal sige det. Jeg er gået igennem en fase af hård selvcensur, og selv disse ord skal jeg hive ud af mig selv. 
Som feminist har denne krise føltes som en konstant splittelse. På den ene side føler jeg et behov for stilhed og ensomhed, så jeg kan få noget ro og opklare alle de tanker, der overfylder mit hoved. Samtidig har jeg lyst til, at alle os feminister skal stå sammen og skrige og fylde og tage plads og aldrig være stille igen. 
SOFIE
Har dit liv ændret sig meget i de her dage?
Det har mit ikke. Jeg har siden sommer været arbejdsløs, og siden jeg var 15 været syg.
Det betyder, at jeg bruger meget tid derhjemme. Det betyder også, at mit liv længe har været præget af meget usikkerhed. Coronakrisen har ændret verden, og hvor end jeg kigger hen, ser jeg, hvordan usikkerheden og isolationen påvirker og udfordrer folk omkring mig. Folk er bange for, hvad der sker med deres krop, de er bange for fremtiden, og de er ensomme. Der er en ny bølge af folk, der pludselig har kastet sig over at bage med surdej, og somforsøger at finde nye måder at skabe hold i en hverdag, der ikke længere har et formål. Deres liv minder pludselig meget om mit.
Og det føles en smule mindre ensomt.
Det går op for mig, hvor udfordrende mit liv egentlig er, når jeg ser hvor svært andre har ved at leve i en lignende situation. Og det går også op for mig, at det er okay, at visse dage stadig er svære.
Lige nu føler jeg mig god til noget. Jeg er god til det her liv. Ring til mig, så snakker vi om det. Jeg har en god hjemmeyoga og en opskrift, hvis du skal bruge det. Jeg er også god til at lægge langsigtede planer og har et par øvelser til at tilgive os selv for det, vi ikke kunne idag.
Skal vi strikke en sweater over Skype?
Jeg ved godt, at I ikke selv har valgt det - og jeg håber for os alle, at verden snart åbner op igen - men indtil da skal I vide, at det er rart, at føle mig tættere på jer for en tid. Også selvom det er på afstand. 
 
ASTRID
Denne krise har slået et hak i min feminisme. Og det er ikke fordi, jeg er færdig som feminist. Men jeg har haft svært ved at se, hvor jeg passede ind i feminismen lige nu.
Det er ikke fordi, at jeg ikke ser, hvorfor feminismen fortsat er relevant i krisen. Jeg ser fx et ret stort behov for, at vi kigger nærmere på, hvordan hastelove giver køb på vores frihed. Jeg synes også, at vi skal tale om, hvordan overvågning er blevet legitimeret i en helt uhørt udstrækning. Ved vi fx hvilke redskaber, politiet reelt bruger til at se vores adfærd under denne krise? Og hvordan ser det ud med datasikkerheden, overvågningen og de personfølsomme oplysninger, som man vil dele i en kommende corona-app? For ikke at tale om arbejdsfordelingen i hjemmet, om udsatte gruppers skrøbelig position i forhold til virussen og om den øgede mængde vold i nære relationer.

Men helt ærligt så har den her krise gjort mig træt - træt af, at vi ikke er nået længere på ligestillingsfronten, træt af at underholde mine børn, mens jeg forsøgte at passe mit arbejde, træt af at passe på, træt af ikke at kunne se mine venner og holde et rigtigt redaktionsmøde, træt af at efter tre år og over 50 udgaver af #notallmails, var det de samme deprimerende historier, vi kunne skrive under coronakrisen. Sådan træt helt ind i aktivisthjertet. Og den træthed har skabt en desorientering og hakket i min feminisme.

Følg os på Instagram for at læse hele redaktionens svar. 
Hvad tænker du selv? Besvar denne mail eller deltag på Instagram.
Kan du lide #notallmails? Så send det videre til en ven.

Rulleteksterne

53. udgave af #notallmails er lavet af Astrid Bigoni, Louise Rasmussen, Maja Madsen, Giovanna Ottolini og Sofie Adelsparre.
Layout af Louise Rasmussen. Redigering af Maja Madsen.
Ansvarshavende redaktør er Astrid Bigoni.
Redaktionssekretær er Kenneth Skovbo Weiland.
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
Copyright © 2020 #NOTALLMAILS, All rights reserved.


Er der noget, du vil ændre?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp