Copy
Velkommen til den enogfyrretyvende udgave af det feministiske nyhedsbrev.
View this email in your browser
Trump har netop aflyst sit annoncerede besøg i Danmark. Men hans besøg fik os her på redaktionen til at stille os spørgsmålet hvornår noget er satire.

For siden Trump sidste år besøgte London, har en stor orange babyballon fulgt efter ham verden rundt som en satirisk protest mod hans politik og retorik. Og herhjemme skulle selvfølgelig ikke være en undtagelse.

At få Trump-babyen til Danmark krævede dog sit. Alene prisen nærmede sig de 100.000 kr, som rigmanden Nicholas Francis ville dække i hyldest til satiren.

Da ballonen fløj over London udtalte Trump: “I guess when they put out blimps to make me feel unwelcome, no reason for me to go to London.”
Det er den danske S-politiker Lars Aslan Rasmussen enig i. Han synes, det er et lavt og uberettiget slag mod præsidenten, og betegner det som voksenmobning.
Men at skulle beskytte Trump imod latterliggørelse er helt forrykt, når man husker Trumps egen hadefulde og racistiske retorik.

Satire har historisk set været et middel for folket til at kritisere magthaverne. Det har været en af ytringsfrihedens første og største midler til at gøre opmærksom på ulighed. Definitionen har dog løbende ændret sig og til tider også været vendt mod folket. Det kunne tydeligt ses under nazismen, hvor der blev brugt satire til at danne fjendebilleder af jøderne og andre minoritetsgrupper.

Samme taktik bruger Trump. Efter Christine Blasey Ford anklagede den daværende kandidat til posten som højesteretsdommer Brett Kavanuagh for seksuelt overgreb, gik Trump til modangreb med en latterliggørende parodi af hendes vidnesbyrd.

Herhjemme har satire ofte en stor rolle i mediebilledet, og idéen om, at noget skulle være “for sjov”, er blevet en måde at tie mennesker ihjel, når de siger fra overfor diskrimination.
Når der tales om satire, må vi derfor spørge os selv: Slår vi op ad eller ned ad? Hvem bliver latterliggjort? 
Og når der er tale om latterliggørelse af den måske mest magtfulde mand i verden, er der ingen tvivl om, hvilken retning der bliver slået.

Lad folket gøre grin med magthaverne.
Det er ikke voksenmobning - det er satire!

#notallmails er tilbage efter sommerpausen, og i denne udgave kan du læse mere om, hvordan antallet af hadforbrydelser er steget under Trumps præsidentperiode.
Derudover kan du læse om kvinder i rummet, homofobi i Rusland, transmænds oplevelser med sexisme og nyt flertal for juridisk kønsskifte til personer under 18. 

Sidst, men ikke mindst, kan du nyde det sidste af sommeren med et godt grin i selskab med podcasten Brown Girls Do it Too. 

God fornøjelse!

Overblikket

Hadforbrydelser er steget under Trumps præsidentperiode. En undersøgelse fra Center for the Study of Hate and Extremism viser, at selvom kriminaliteten i amerikanske byer overordnet er faldet, er antallet af hadforbrydelser steget. Rapporten peger blandt andet på den nuværende indenrigspolitik, som et grundlag for stigningen af racekonflikter. De mest udsatte grupper for hadforbrydelser er afroamerikanere, jøder og LGBTQIA+-personer.

Ud af 216 fødsler er 0 piger. Det er virkeligheden i 132 indiske landsbyer over en tre måneder periode, efter data viste, at alle nyfødte spædbørn var registreret som drenge. En undersøgelse er nu sat i gang, for at finde ud af, om der er tale om kønsbegrundede aborter. Selektiv abort baseret på køn blev ulovliggjort i Indien i 1994, men praktiseres stadig, da pigebørn anses som en udgift for familien.

NASA vil sætte den første kvinde på månen i år 2024. Indtil nu er kvinder enten blevet nægtet adgang til rumrejser eller nedprioriteret som astronauter blandt andet med undskyldninger såsom, at NASA ikke har det nødvendige udstyr. For at lykkes er NASA nødt til at genoverveje alle deres opfindelser for at tilpasse sig den kvindelige fysik. 
Først når vi overkommer fortidens udelukkelse af kvinder, vil vi have lige muligheder i rummet.

Et politisk flertal vil give transkønnede børn rettigheden til juridisk kønsskifte. Siden 2014 har det været lovligt for personer over 18 år at få et juridisk kønsskifte, men foreninger som FSTB (Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn) ønsker også, at mindreårige skal have mulighed for fx at kunne have et cpr-nummer, der matcher deres kønsidentitet.

Det er efterhånden alment kendt, at der er en skævvridning i repræsentationen i medierne. Men senest er der kommer fokus på det faktum, at selv når kvindelige forskere bliver interviewet, så bliver de ikke citeret for deres pointer og den forskning de har lavet. I sommer trendede historien om den amerikanske historiker Sarah Milov på Twitter. Et radioprogram havde haft en temaudsendelse om tobaksindustrien, hvor Milovs nyudgivne bog dannede basis for programmet. Med i studiet var to mandlige historikere, som brugte data fra bogen. Men på intet tidspunkt i programmet blev Milov eller bogen krediteret. På Twitter har flere kvindelige forskere siden tilkendegivet, at de desværre har oplevet det samme.

Et homoseksuelt par er blevet tvunget til at flygte ud af Rusland med deres to børn. Andrey Vaganov og Evgeny Erofeyev har levet et fredeligt familieliv i næsten 10 år med deres to adopterede sønner, indtil et hospitalsbesøg gjorde myndighederne opmærksomme på Vaganovs og Erofeyevs seksualitet. Siden hospitalsbesøget har både myndighederne og medierne i Rusland kørt en smædekampagne, der blandt andet beskylder ægteparret for misbrug af de to børn med henvisning til Ruslands såkaldte ‘gay propaganda law’. Loven blev vedtaget i 2013 og gør det ulovligt at sprede propaganda, heriblandt at ‘udsætte’ mindreårige for alt der har med LGBTQ+ at gøre.

I en række interviews fortæller transkønnede mænd om, hvordan sexisme har påvirket deres liv, efter de er begyndt at præsentere som mænd. Blandt andet oplever de øget respekt og succes på arbejdspladsen, mere autoritet, og bagatellisering af fejltagelser. Men det er ikke kun en dans på roser, for de samme mænd fortæller også, hvordan de har mistet fortrolighed og intimitet i deres forhold, og hvordan de i højere grad bliver mistænkeliggjort eller set som en mulig trussel. Artiklens interviews giver et spændende indblik i kønsroller og hvordan sexisme rammer både mænd og kvinder.

Gennem fotografi udforsker Megan Wynne magtdynamikker imellem mor og barn. Hendes billeder er performative, fyldt med humor og ofte opstået i samskabelse med hendes børn. Den moderlige krop bliver brugt som lærred både fysisk og metaforisk i et kreativt univers af leg og kontrol.
Værterne Poppy, Roya og Rubina kalder deres podcast Brown Girls Do It Too! en rebelsk handling. For langt de fleste asiatiske piger er det nemlig strengt forbudt at tale om sex, onani og alt derimellem. Lyt med, når disse tre skønne og modige kvinder deler ud som aldrig før.
Kan du lide #notallmails? Så send det videre til en ven.

Rulleteksterne


41. udgave af #notallmails er lavet af Louise Rasmussen, Maja Madsen, Sofie Adelsparre og Maria Andersen. Layout af Maria Andersen. Redigering af Louise Rasmussen. Kurator var Astrid Bigoni og Sofie Adelsparre. Ansvarshavende redaktør er Astrid Bigoni.

Hjælp os med at lave #NOTALLMAILS. Send din tekst, illustration eller måske et link til en feministisk nyhed til os på mail på hej@notallmails.dk.
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
#NotAllMails
Copyright © 2019 #NOTALLMAILS, All rights reserved.


Er der noget, du vil ændre?
Du kan ændre dine indstillinger eller afmelde dig nyhedsbrevet.

Email Marketing Powered by Mailchimp