View this email in your browser

Ungdomsringens Nyhedsbrev


Nr. 10 2017 Mandag den 06-03-2017.
 
ØGET FOKUS PÅ ESPORT OG GAMING




Ungdomsringen ønsker at øge sit fokus på Esport og gaming, og har derfor ansat Sebastian Michaelsen i en projektstilling i først omgang frem til slutningen af september 2017.

Har I brug for undervisning, uddannelse, foredrag, forældrerådgivning mm indenfor Esport, så kan I nu kontakte Sebastian Michaelsen hos Ungdomsringen.
Sebastian er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet som klubpædagog i Odense Kommune. Sebastian er selv tidligere gamer på topplan, og har selv været i Esportsmiljøet i over 15 år, først selv som gamer og så senere som pædagog med fokus på Esport. 

Sebastian har været medudvikler af projektet “Sund Gaming” i Odense Kommune. Han underviser i E-Sport som valgfag i ungdomsskolen, folkeskolen og på erhvervsskolen og har stået for en række kurser i Ungdomsringens regi.
Sebastian skal bl.a. ud og hjælpe vores medlemsklubber med idéer, oplæg og andet inden for Esport, og så skal han være Ungdomsringens repræsentant i samarbejdet med Dansk Firmaidræt og Esport Danmark ift udvikling af Esport-instruktøruddannelsen.




TRYK PÅ KNAPPEN OG SE HVAD SEBASTIAN SKAL HAVE HOVEDFOKUS PÅ.


Sebastian kan kontaktes på esport@ungdomsringen.dk
TAK FOR ET FANTASTISK GAME ON 2017 







Så var det i weekenden at Game On 2017 blev afviklet i den fynske hovedstad med Just Dance og spændende opgør i FIFA. 
Vi er glade for den store opbakning, vi fik til vores arrangement, og skylder en stor tak til alle deltagerne, deres klubber/ungdomsskoler, Firmaidræt Odense, Elgiganten og IPlay. Uden alle jer, var det ikke lykkedes!

Og stor tak til rådmand i Odense kommune, Jane Jegind, som kom forbi og konstaterede, at sådan arrangementer er guld værd for de unge og deres klubber ift netværk og fællesskab.

Og så fik vi jo 2 vindere i Just Dance fra Klub Baunegård, nemlig Thor Clausen og Tobias Tønder Christiansen som vandt hver en Nintendo Switch. Og i FIFA var det Mickey Nguyen fra Klubben Rosenhøj, som vandt en X-Box til sig selv og en til klubben, sponsoreret af Elgiganten.

Og så skal vi lige huske de 8 seje voksne, som stillede op til en voksen konkurrence i Just Dance! Der var sjove og fede moves iblandt



Tak for en fed dag!
AFLYSNING AF SHOW OFF


Ungdomsringen er rigtig kede af, at vi i år må aflyse vores Show Off (tidligere On Stage). Tilmeldingstallet var ved deadline desværre ikke højt nok til, at arbejdsgruppen kunne tage ansvaret for at gennemføre festivalen. 
Det er enormt vigtigt for Ungdomsringen, at vi kan tilbyde gode events, som både har masser af deltagere, men også rigtig godt indhold, som de unge kan få en masse godt ud af. Og det kunne ikke lade sig gøre i år med et reduceret deltagerantal.
Derfor springer vi festivalen over i år, men vender stærkt tilbage i 201, og vi vil bruge den kommende tid til at undersøge frafaldet, men naturligvis også evaluere på alt fra indhold til kommunikation.

Vi håber meget, at vi med en endnu tidligere udmelding omkring dato mm ift. 2018, kan komme tilbage med en endnu bedre festival!

Har I spørgsmål eller andet ift. aflysningen, så er I meget velkommen til at kontakte konsulent Morten Larsen på mol@ungdomsringen.dk 

De bedste hilser 
Arbejdsgruppen bag Show Off.

HUSK!

UNGDOMSRINGENS LEDERKONFERENCE 2017


6.-7. APRIL 2017 I ODENSE

 


Har du fået dig tilmeldt til Ungdomringens Lederkonference?
 
Du kan nå det endnu - og helt frem til d. 15. marts.
 
Dagskonference pris 1095 kr. 
 
Konferencedøgn pris 1599 kr. incl. middag, overnatning og uformelt ledernetværk
 
Og tjek lige vores lille film HER

 


 

Tilmelding og mere info finder du ved at klikke HER eller ved at klikke på billedet.


3 dage med hest 2017.


3 dage med hest er en camp er for alle hesteinteresserede, både piger og drenge.
Hestecampen finder sted den 2. – 4. juni 2017 i Svenstrup.

3 dage med hest drejer sig om heste - fællesskab – læring – hygge – grin – ridning og udfordringer. Hestecampen er for børn og unge i alderen 10 – 18 år.

På hestecampen er der mulighed for at vælge 2 workshops og blive dygtigere i enten springning, dressur eller islandsk ridning. Der vil også være foredrag, gode råd og ridning af professionelle ryttere som alle uanset niveau vil kunne lære en masse af. Under campen vil der komme nogle meget spændende overraskelser… Konkurrencer og fede præmier. Ligesom der er masser af underholdning, leg og garanti for masser af nye venner.

Tjek det hele ud på Ungdomsringens hjemmeside eller tryk på hestebilledet allerede nu og tilmeld dig til 3 dage med hest. Spørgsmål kan rettes til 3 dage med hest ansvarlige Inge Conradsen, tlf. 99 82 34 70 eller e-mail
 con-fb@aalborg.dk eller Ungdomsringens konsulent Søren Elmkær på 30 92 21 67, eller mail sel@ungdomsringen.dk
 
 

ROCK I RUSK
 

Lørdag d. 1. april 2017 afholder Syddjurs Ungdomsskole og Ungdomsringen den 36. udgave af musikfestivalen Rock i Rusk på Rosmus Skole. Rock i Rusk byder på 8 timers intenst musikprogram på to professionelle scener, modeshow, street-aktiviteter, café, lounge-område, masser af workshops, og ikke mindst et stort dansk musikalsk hovednavn.
 
Hvert år slår godt 1.200 gæster vejen forbi den lille landsbyskole i Rosmus, som til lejlighed er forvandlet til et Musikmekka. Ca. 40 bands der stilmæssigt strækker sig fra blæserock til rap og hård rock, trykker den af på de fede scener og får afprøvet de numre de har øvet i løbet af vinteren.

Efter det store modeshow, som er opsat af medarbejdere i ungdomsskolen og de unge selv, og lige før Dj Mads Andersson lukker årets musikfestival af kl. 22.00, byder den store scene på et stort musikalsk hovednavn – L.I.G.A.
 
Hvis i har et, eller flere bands der kunne tænke sig at spille på denne super hyggelige familie-musikfestival, skal i tilmelde jer HER, inden d. 17. marts.
 
Rock i Rusk byder velkommen til en aktiv og festfuld dag. Alle er velkomne!
Pris 60 kr. – familiebillet, for 2 voksne og 2 børn u. 18 år kun 150 kr.
Billetter købes i døren på dagen.
 
Hvis i har spørgsmål til Rock I Rusk er i velkommen til, at kontakte Thomas S. Lind på e-mail thsl@syddjurs.dk eller på tlf.: 60 12 39 06.
 

FOLKEMØDET


 

DUF åbnede for tilmeldingen til den politiske slagmark d. 1. marts. Med en opfordring om hurtigst muligt at tilmelde sig, da der er stor rift om pladserne. I kan tilmelde jeres unge på dette link:
 
Ift. kørsel kan DUF ikke varetage denne opgave i år. Ungdomsringen arbejder på at finde en løsning på dette, men vi kan ikke love at vi kan varetage koordinering af kørslen. DUF anbefaler at man tager toget til København og derfra stiger ombord på Bornholmerbussen, link:
 
Når man ankommer til Bornholm afgår der shuttle busser til Folkemødet.
 
Hvis i har spørgsmål til Folkemødet er i velkommen til at kontakte konsulent Søren Elmkær på e-mail: sel@ungdomsringen.dk, eller på tlf.: 30 92 21 67.

JOBBØRS

Som et nyt tiltag vil Ungdomsringen forsøge sig med en jobbørs her i Nyhedsbrevet. 

Så står I og mangler en ny medarbejder i jeres organisation, så kan I få et link og en kort tekst med i vores nyhedsbrev, så deler vi det gerne rundt til alle vores medlemmer. 

Ønsker I at bruge ordningen, så skal I sende en mail til ungdomsringen@ungdomsringen.dk med en kort tekst om jobbet, indhold mm plus et link til hele stillingsopslaget. Så bringer vi det i førstkommende nyhedsbrev.


 

Kommende arrangementer i Ungdomsringen:


Så er der lidt nyt med bl.a 8-ball pool 2017 og vores spædende lederkonference 2017, som afholdes i Odense.

11-03-2017 VM i indefodbold
17/19-03-2017 Kursusweekend med Ungerådet
26-03-2017 Ungdomsringens Store Bagedyst 
01/02-04-2017 8-ball pool 2017
06/07-04-2017 Lederkonference 2017
29-04-2017 Streetlife 2017

Ungdomsringens kalender:


Mandag den 06-03-2017:
  • Besøge Syddjurs Ungdomsskole
  • Klubbesøg - Ørnebjerg Fritids- og ungdomsklub
  • Mødes med Jammerbugt Ungdomsskole
  • Møde i Natur og Friluftsliv
Tirsdag den 07-03-2017
  • Besøge Lemvig Ungdomsskole 
  • Møde omkring Maritim Dag
Onsdag den 08-03-2017:
  • Personalemøde i Ungdomsringen med daglig ledelse, Odense
Torsdag den 09-03-2017:
  • Møde med BUPL Århus
  • Klubbesøg - Helsinge Ungdomshus
  • Musikstartermøde i Høje Taastrup og Roskilde
  • Udviklingsmøde med Ung Egedal
Fredag den 10-03-2017:
  • Møde med Middelfart Ungdomsskole
  • Opsamling i Albertslund
Lørdag den 11-03-2017:
  • VM i indefodbold 2017, Gandrup

Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev:

Our mailing address is:
ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ungdomsringen · Ørstedsgade 19B (stuen) · Odense C 5000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp