View this email in your browser

Ungdomsringens Nyhedsbrev


Nr. 14 2017 Tirsdag den 04-04-2017.
 
                                                                                                          
Kære medlemmer af Ungdomsringen og samarbejdspartnere!
 
Ungdomsringen vil gerne sætte fokus på, hvad det gode børne- og ungeliv er. Vi har mange ideer, men hvad syntes du/I? 
 
I over 75 år har Ungdomsringen arbejdet for det gode børne- og ungeliv, og det vil vi fortsat have fokus på som vores vigtigste opgave.   
 
Gennem foreningens medlemmer – fritids- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og ungemiljøer - og dermed både unge og voksne - har vi altid haft en god fornemmelse for, hvad der kendetegner det gode børne- og ungeliv. Men vi er klar over, at vi også skal være opmærksomme på, om der er noget, vi ikke ser?
Nye tendenser og verdener er hele tiden i udvikling og bevægelse hos børn og unge. Det mener vi, at vi i Ungdomsringen og i samfundet generelt bør skærpe vores blik på.
 
Ungdomsringen indleder derfor en kampagne, der skal undersøge, hvad det gode børne- og ungeliv kan være.
 
I kampagnen ”Det gode ungeliv” vil vi høre alle vores medlemmer om, hvad det gode børne- og ungeliv er set i jeres perspektiv. Vi vil sende mere end 20.000 postkort af sted med et budskab om at dele, hvad det gode ungeliv er på Instagram under #ungeliv. Og vi vil stille fede præmier på højkant til de klubber og ungdomsskoler, hvor unge tager del i kampagnen.
 
Det vigtigste incitament for Ungdomsringen til at lave kampagnen er at få en stærk føling med, hvad der er vigtigt i børn og unges liv anno 2017. Derfor vil vi også følge kampagnen op med fokusinterviews af børn og unge samt en afsluttende rapport og konference.
 
I kuverten finder I plakater og postkort, som I kan bruge når I vil, og hvordan I vil i løbet af 2017, og de 3 postkort kan ses herunder.

Ungdomsringen vil i løbet af året 2017 booste kampagnen via foreningens aktiviteter og festivaler rundt i Danmark, på Folkemødet, via Ungerådet og på vores årsmøde & kongres den 24. og 25. november 2017.    
 
Vi håber meget på, at alle vores medlemmer og gode samarbejdspartnere vil være med til at løfte kampagnen, så vi sammen kan skabe det bedst mulige børne- og ungeliv i Danmark!
 
De bedste hilsner
Formand og Ungeformand for Ungdomsringen
Simon Kollerup og Oskar Kloppenborg Vellev




 
Underviser du i eSport eller planlægger du at gøre det?

Nu kan du blive certificeret eSportsinstruktør af forbundet for danske eSportsforeninger eSport Danmark. Uddannelsen har fokus på hvordan man sikrer læring og udvikling hos sine udøvere og hvordan man som underviser skaber et sundt spilmiljø med fokus på en balanceret hverdag og gode rammer, som udøverne trives i både fysisk og mentalt.

Uddannelsen er en del af det samarbejde som Ungdomsringen jo har indgået med Dansk Firmaidrætsforbund og eSport Danmark. Uddannelsens grundkurser udbydes fra februar 2017 og du vil efter bestået grundkursus have mulighed for at uddanne dig yderligere i forhold til specifikke spilkompetencer.

Kort om eSport-instruktøruddannelsen

Det er uddannelsens formål at uddanne ressourcestærke og engagerede ambassadører for eSporten. Her er det vores forhåbning, at ambassadørerne efterfølgende kan stimulere gode og bæredygtige fællesskaber, hvor eSport kan dyrkes.

  • Uddannelsen retter sig mod alle med interesse i at undervise i eSport. Eksempelvis lærer, pædagoger og frivillige i foreninger.
  • Formålet med uddannelsen er at højne og standardisere kvaliteten af undervisningen i eSport.
  • Sikre et sundhedsfagligt fokus i uddannelsen med undervisning og inspiration om kost, relevant fysisk træning og søvnrytmer.

Gennem uddannelse af eSport-instruktører sikres det, at foreninger, skoler og andre interesserede får fagpersonener, der kan varetage et højt fagligt og pædagogisk niveau i undervisningen, samtidigt med et højt sundhedsfagligt fokus.

De første grundkurser til instr.uddannelsen er gennemført, og de næste er klar!

Aalborg
21.-23. april kl. 17.30

Aalborg Sportshøjskole
Annebergvej 55
9000 Aalborg

NB! Kurset i Aalborg er inkl. forplejning, men ekskl. overnatning.

Slangerup
5. - 7. maj 2017 kl. 17:30

Metalskolen Jørlunde
Slagslundevej 13
3550 Slangerup 

NB! Kurset i Slangerup er inkl. både overnatning og forplejning

Tilmelding på Dansk Firmaidrætsforbunds hjemmeside HER



FamilieCamp for lærere og pædagoger og deres familier


Via vores samarbejde med Body Mind Academy (som vi bl.a. udbyder temadage med) har vi fået dette tilbud:

Al forskning viser, at for at have balance som menneske, er vi nødt til at have balance arbejdsmæssigt, familiemæssigt og personligt. De tre livssammenhænge hænger uløseligt sammen.
Der findes adskillige lederudviklingsforløb, adskillige personlige udviklingsforløb, men der findes ikke noget forløb, hvor der er fokus på, hvem vi er sammen med vores familie, og hvordan vi udvikler os sammen.

Det er netop, hvad Tal ordentligt FamilieCamps sætter fokus på - hvordan vi spiller familien stærk som et stort team, hvor børnehøjde og voksenhøjde forenes i familiehøjde, så alle tager ansvar og det unikke dyrkes og styrkes i familien.

Den 19.-21. maj på Møn afholder vi Tal ordentligt FamilieCamp for lærere og pædagoger og deres familier.

Både Call Me og vi brænder for at styrke skolerne i Danmark - og den bedste måde vi kan gøre det på er gennem de lærere og pædagoger, som er på skolerne.

Vi oplever flere og flere lærere og pædagoger, der brænder ud, og/ eller i det vigtige arbejde de gør for andres børn ”glemmer” deres egne børn/ egen familie.

I kan læse mere om Tal ordentligt FamilieCamp via dette link: www.bodymindacademy.dk/familiecamps/

Campen har plads til 10 familier og egenbetalingen er kr. 450,- pr. familiemedlem - resten sponsorer Call Me (værdi kr. 10.000 - 12.500 pr. familie).
 
Reg. Hovedstaden afholder temaformiddage og workshops


          

TEMAFORMIDDAG SØBORG SKOLEKLUB          TEMAFORMIDDAG KLUB ROSKILDE VEST 


Hver for sig er vi unikke - sammen gør vi forskellen
- og derfor har pædagogerne aldrig været vigtigere i folkeskolen end netop nu!


Vil du være med til at udvikle et samfund, hvor børn ikke kun bliver målt på deres faglige kunnen - men også bliver set og forstået ud fra deres personlige og sociale kompe-tencer - så det unikke i hvert ungt menneske kan dyrkes og videreudvikles?

Tilmeld dig denne workshop, hvor du bliver styrket til at udfylde det rum, som folkeskolereformen netop har skabt til ovennævnte, men som de færreste steder fungerer efter hensigten.

Tryk på billederne og se mere om tid og sted for de 2 temaformiddage.

Det handler om uddannelse og dannelse - uddannelse har sejret på bekostning af dannelse og har skabt ”halve børn”, hvilket var en af konklusionerne på KL’s Børn og Unge Topmøde 2017, hvor Body Mind Academy og Ungdomsringen var nogle af deltagerne.
 
Klubber i Høje Taastrup satser på Esport.



Forleden aften var Ungdomsringen og Jacob Landtved fra ESportoplevelser til dialog- og informationsaften med klubbestyrelser og skolebestyrelser fra Torstorp, Fløng og Mølleholmskolen samt Skole- og institutionsudvalget i Høje Taastrup kommune.
Dette var på foranledning af, at lederne af Trillingeklubberne, Engvadgård og Basen er gået sammen om en satsning på Esport.

Der var bl.a. fokus på, hvordan man kan være forgangskommune ift., at give skolebestyrelserne valgfagsmuligheder i Esport.

Ungdomsringen har været sparringspartner hele vejen igennem deres spændende forløb, bl.a. med en undervisningsdag for alle de medarbejdere, som i de 3 klubber skal have fokus på Esport.
Det var vores konsulent inden for området, Sebastian Michaelsen, som stod for processen en hel dag.

Ønsker I også at få sparring omkring Esport, så kan I kontakte Sebastian Michaelsen på esport@ungdomsringen.dk 
Maritime Dage i Nordjylland 2017


 


Mariagerfjord Ungdomsskole, Hjørring Ungdomsskole, Jammerbugt Ungdomsskole, Fritidscentret Vesterkæret, Læsø Ungdomsskole og Ungdomsringen Region Nordjylland er gået sammen om at tilbyde alle Ungdomsringens medlemmer i Nordjylland, Maritime dage i Nordjylland.

Maritime dage i Nordjylland henvender sig til unge fra 6. klasse og opefter.
 
Maritime dage i Nordjylland omhandler en masse sjove vandaktiviteter.

Lørdag: kajak, sup-boards, windsurfing, polo-kajakker, sejlbåd, rednings- og sikkerhedsøvelser, og ballade-aktiviteten, banan trukket efter speedbåd.

Søndag formiddag planlægges en spændende aktivitet som vi endnu ikke vil løfte sløret for nu.
 
Hvis man ikke har mulighed for, at deltage i de Maritime Dage til søndag, kan man godt nøjes med at tilmelde sig til de Maritime dage lørdag.
Vi håber dog, at alle der tilmelder sig, har lyst til at blive og få søndagen med, og være en del af det fællesskab, der opstår på tværs af klubber og ungdomsskoler når man overnatter sammen. 
 
De Maritime dage i Nordjylland er fra:

lørdag den 17. juni, til søndag den 18. juni 2017.

Overnatningen finder sted i Fritidscenter Vesterkærets gymnastiksal.
 
På de Maritime dage i Nordjylland vil sikkerheden have højeste prioritet. Alle instruktører er uddannet indenfor deres felt, og der tages ingen chancer. Derfor skal alle, der deltager i arrangementet, kunne svømme 200 meter.

Og de Maritime dage vil blive aflyst, hvis det er dårligt vejr. Alle de deltagende ungdomsskoler og klubber vil få direkte besked, hvis vi bliver nødt til at aflyse.
 
Se meget mere om indhold, pris, tilmelding mm på:
www.ungdomsringen.dk/det-sker/maritime-dage


Ved evt. spørgsmål kontaktes konsulent Søren Elmkær på tlf.: 30 92 21 67, eller på e-mail: sel@ungdomsringen.dk.
 
Klubbernes dag - BonBon-Land 2017
 
Årets fedeste dag for børn og unge i BonBon-Land!
 
Lørdag d. 6. maj fra kl. 10-17 holder Ungdomsringen klubbernes dag i BonBon-Land til en særdeles god entrépris.



Det gælder for alle medlemmer af Ungdomsringen, så kom og mød andre klubber, bliv inspireret, skab nye netværk og få sidst, men ikke mindst, en fantastisk dag i Danmarks skøreste forlystelsespark.
 
BonBon-Land råder over massevis af vilde og sjove forlystelser, så der er noget for alle aldre, bl.a. Svend Svingarm, Hankatten og Cobra tårnet, som rykker for vildt for de ældste og modigste.
 
I den mere rolige afdeling for hele familien findes Viktor Vandorm, 4D-biografen, Bæverrafting og meget andet, som sagtens kan kilde i maven, hvis man ikke er så stor.
 
Der er mange gode muligheder for menuer og tilbud for enhver smag, lige fra lækker buffet med salatbar til pizza og fastfood, og der er også mulighed for at nyde kaffe og kage i cafeen Annas Mokka.
 
Ungdomsringen vil være at finde i BonBon-Land, og dagen er en rigtig god mulighed for, at få udvidet sit netværk.
 
I kan tilmelde jer her: http://bonbonland.dk/store-klub-dag-ungdomsringen. BonBon-Land administrerer tilmeldingen. Man kan tilmelde sig indtil dagen før.
 
Sted: BonBon-Land, Gartnervej 2, 4684 Holmegaard
Dato: Lørdag d. 6. maj 2017 fra kl. 10.00 – 17.00.
Pris: 115 kr. pr. person.
 
Hvis i har spørgsmål til Klubbernes Dag i BonBon-Land kan i kontakte Region Sjællands konsulent Søren Elmkær på mail sel@ungdomsringen.dk, eller tlf.nr.: 30 92 21 67.
 
 


Natur og friluftskurser foråret 2017



Natur og friluftskurser foråret 2017
Her er en kort omtale af de nærmeste kommende kurser
 
Mountainbike en Intro 3. maj 2017
Se nærmere HER: Herfra kan man også tilmelde sig kurset direkte.
 
Adventurerace, idé og inspirationskursus 4. maj 2017
Og det kan du se nærmere på HER: Herfra kan man også tilmelde sig kurset direkte.
 
Havkajakinstruktør 1, Vest 6. og 7. maj samt 7. og 8. juni 2017
Hvis kurset gennemføres tilfredsstillende vil man efter kurset være IPP 2 roer og IPP instruktør 1 (hav)
Det kan du se HER: Herfra kan man også tilmelde sig kurset
 
Se også hele kursuskalenderen på www.ungdomsringen.dk/det-sker#3984
 
Har du spørgsmål, så ring eller mail naturvejleder Lars Borch på 21600302 eller mail larsborch@tdcadsl.dk

Kommende arrangementer i Ungdomsringen:


Husk der er lederkonference og Temaformiddage.

6. april 2017      Lederkonference 2017
21. april 2017    DUSK NET
29. april 2017    Streetlife 2017
26. april 2017    Temaformiddag Søborg - Hver for sig er vi unikke - sammen gør vi forskellen 
03. maj 2017       Temaformiddag Roskilde - Hver for sig er vi unikke - sammen gør vi forskellen 

Tjek alle arrangementer ud på
www.ungdomsringen.dk/det-sker


Ungdomsringens kalender:


Mandag den 03-04-2017:
  • Deltagelse i visionsmøde om kulturprojekt i Jammerbugt
  • Rollespilsnetværksmøde
Tirsdag den 04-04-2017:
  • Daglig Ledelsesmøde, Odense
  • Landsrådsmøde, Odense
  • Møde med ledere, Albertslund Kommune
Torsdag den 06-04-2017:
  • Ungdomsringens Lederkonference
Fredag den 07-04-2017:
  • Ungdomsringens Lederkonference
 

Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev:

Our mailing address is:
ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ungdomsringen · Ørstedsgade 19B (stuen) · Odense C 5000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp