View this email in your browser

Ungdomsringens Nyhedsbrev


Nr. 7 2017 Mandag den 13-02-2017.
 


UNGDOMSRINGENS LEDERKONFERENCE 2017


6.-7. APRIL 2017 I ODENSE
 

 

Velfærdsledere står hver eneste dag spændt ud i dilemmaet sikker og stabil drift og stramme parametre i økonomistyring på den ene side, og på den anden side, forventninger om nye innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Hvordan finder vi tiden til at finde nye løsninger og hvilken retning skal vi gå, med hvilket sprog og hvem skal vi gå sammen med i en tid hvor ingen kan tage sig selv for givet? 

Og hvis vi skal lykkes med den udfordrende dagsorden, kræver det så et radikalt brud med den måde, hvorpå vi tænker samarbejde, organisation og ledelse?

På sidste års lederkonference i marts 2016 satte vi, sammen med deltagerne, og i samarbejde med vores partnere Copenhagen Business School (CBS) og førende aktører på ledelsesområdet, fokus på dilemmaer og udfordringer ved fremtidens pædagogiske ledelse i ungdomsskoler, klubber, og ungemiljøer. 

Konferencen blev startskuddet til jagten på ”5 teser om god ledelse” og igangsættelse af et refleksivt og praksisnært lederudviklings projekt omkring strategisk pædagogisk ledelse i et partnerskab med forskere på CBS. Dette følger vi op på.

På dette års lederkonference orienterer vi os fortsat i det grænsekrydsende felt og bevæger os fra det overordnede ned i konkret ledelsespraksis, hvor vi vil bestræbe os på at kunne præsentere et program, hvor indbudte ledere, afdelingsledere, koordinatorer og konsulenter får bud på, hvordan man kan forstå nutidens og fremtidens ledelse, og hvordan man aktivt griber de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer an i praksis.

Vi opfordrer jer til at bruge anledningen til at invitere jeres kolleger med fra de daglige grænsekrydsende samarbejder til særlig ”makkerpris”.

Konference tilrettelægges i år således, at I som deltagere kan deltage i Dagskonferencen eller vælge Døgnkonference, hvor der efter endt program er tid til at dyrke det uformelle ledernetværk.

Tilmelding og mere info finder du ved at klikke HER eller ved at klikke på billedet.
GAME ON 2017
GAME ON 2017 - VI ER KLAR TIL NOGLE VILDE DAGE! 
SE MERE PÅ WWW.UNGDOMSRINGEN.DK


Nephew vil rykke ved musikken i folkeskolen

 

I forbindelse med det netop afsluttede KL´s Børn- og Unge Topmøde i Aalborg blev flere af personerne bag projektet interviewet til Folkeskolen, fagbladet for undervisere.

Og det er der kommet en rigtig god artikel ud af, som i denne omgang har fokus på, at man på Vestre Skole i Silkeborg nu kan vælge Musikstarter som linje fra 7. klasse. 


Læs hele artiklen på dette link


Morgendagens kreative kreatører

 
Af Thomas N. Feldborg Bruun - Ungdomsringen 
 
Jeg har netop deltaget i et to-dages møde med ECYC - European Confederation of Youth Clubs på Island.
På disse møder erfaringsudveksles der ofte og denne gang skulle vi bl.a. tage et eksempel med på “best practice” fra en af vores medlemsklubber, som skal bruges senere i en fælleseuropæisk “best practice”-udgivelse fra ECYC.

Jeg bad derfor Lars Bugge og Mikkel Kofod fra Stengårdens Ungehus om, at lave en beskrivelse af, hvad dette helt særlige ungehus gør, så det adskiller sig så markant fra den traditionelle ungdomsklubs “billard, bob og bordtennis” (for nu at generalisere helt vildt).

Det er skrevet på engelsk, men mon ikke de fleste kan få noget ud af det? Læs hele beskrivelsen ved at klikke på billedet.

 

DELTAGERORIENTERET FRITIDSUNDERVISNING


EN INTRODUKTION TIL AT ARBEJDE HELHEDSORIENTERET OG KVALIFICERET MED LÆRING OG DANNELSE I UNGDOMSSKOLEN ELLER I ANDRE FORMER FOR PÆDAGOGISKE LÆRINGSFORLØB MED UNGE.



 
I Ungdomsringens Akademi tilbyder vi i efteråret et introduktionskursus til medarbejdere, der søger inspiration og teoretisk indspark til en mere deltagerorienteret undervisningspraksis

INDHOLD:
Kurset vil indeholde en præsentation af:
  • Grundlæggende læringsforståelser
  • Læringens processer og dimensioner
  • Barrierer mod læring
  • Læring i forskellige læringsrum
  • Læring i praksisfællesskaber
  • Tilværelseskompetencer og kvalificeret selvbestemmelse
  • Vitaliseringsmiljøer og psykologisk ilt.
Kursusdagen vil bestå af en blanding af oplæg og øvelser, hvor efter kursusdeltagerne vil være i stand til at arbejde konkret med refleksioner over egen undervisningspraksis og tilrettelæggelse af læringslandskaber.

PRAKTISK:
Kursets afholdes som en hel kursusdag eller 2 moduler á 4 timer.
Kurset afholdes lokalt og det er muligt at være flere ungdomsskoler der slår sig sammen. Det kan også kombineres med andre modulkurser.

Pris 12.000 kr. (ca. 12 deltagere.)

KONTAKT:
Titte Randvig, udviklingskonsulent i Ungdomsringen på tlf. 30 92 21 68 eller på tir@ungdomsringen.dk

 

Sexualisterne
 
Uge 6 er slut og det betyder, at sexualister rundt i landet var fuldt booket. Sexualisterne er unge, der tager ud til skoler og klubber for at formidle sexualundervisning (Ung til Ung).
D. 4.-5. marts afholder Ungdomsringen et fortsætterkursus for sexualisterne hvor bl.a. Emma Holten kommer og holder et oplæg om "hævnporno".
Hvis du vil vide mere om sexualisterne, eller hvis du vil have besøg af de søde unge sexualister, kan du gå ind på vores hjemmeside og finde de sexualister, der er tættest på dig.

Og det gør du ved at klikke på billedet herunder!

Img

 

Brugerinddragelse i Klub Tårnby  



Jesper Aamand, Koordinerende Leder i Klub Tårnby har sendt os nedenstående efter besøg af Ungdomsringens udviklingskonsulent Jesper Larsen:

"Rigtig god indgangsvinkel til arbejdet med brugerinddragelse. Der er masser at arbejde videre med efter Jespers oplæg. Både for klubber der er rigtig godt i gang med brugerinddragelse, men også for dem der ikke arbejder så meget med det i hverdagen.

Jesper gjorde processen tydeligt og overskueligt og meget let at gå til. Vi er helt sikkert mere klar på at gå målrettet til opgaverne der venter i forbindelse med brugerinddragelse, efter oplægget fra ungdomsringen"

Vil I vide mere om mulighederne for kompetenceudvikling læs mere
 
HER 
   
 
 
 

Skole OL

I skoleåret 2016-2017 er eSport kommet på programmet til Skole OL. Det sker i forbindelse med, at Dansk Atletik Forbund udvider med yderligere tre sportsgrene herunder eSport.

Skole OL er klassekonkurrencer i 5 forskellige sportsgrene for 4. – 7. klassetrin:

  • Atletik
  • Bueskydning*
  • eSport
  • Rosport*
  • Svømning*

Skole OL hylder de olympiske værdier, blandt andet venskab, samarbejde og fair play. Fælles for alle er konkurrencerne er, at det er HELE klassen der konkurrer sammen som et hold, uanset om de skal løbe, svømme, dyrke eSport eller ro. Alle er velkomne til at deltage i kvalifikationen til de 5 sportsgrene, men man kan kun deltage i finalen i én sportsgren

Vært for kvalifikationer?

Til alle der er interesseret i at afvikle eSport kvalifikationer til Skole-OL

I kraft af et samarbejde imellem eSport Danmark og Dansk Atletik Forbund bliver eSporten for første gang nogensinde en del af Skole OL. At eSporten har fået muligheden for, at blive en del af Skole OL er et vigtigt skridt på vejen til en større udbredelse af eSport med forankring i lokal miljøer i hele landet.

I forbindelse med deltagelsen ved Skole OL, så vil eSport Danmark gerne give lokale skoler, uddannelser, eSport- eller ungdomsklubber muligheden for, at blive vært for afviklingen af lokale kvalifikationer rundt omkring i landet.

DEADLINE for tilmelding er d. 26. februar og det hele kan ses her: 

www.esportdanmark.dk/skole-ol/

Kommende arrangementer i Ungdomsringen:


Vi har naturligvis fokus på vores store Game On event i Odense den 3.-4. april sammen med Region Nordjyllands dag i FunCenter Aalborg.

23-02-2017 Ungdomsringens Dag i FunCenter Aalborg
02-03-2017 Bestyrelseskursus modul 3
03/04-03-2017 Game On 2017
17/19-03-2017 Kursusweekend med Ungerådet
26-03-2017 Ungdomsringens Store Bagedyst 
 

Ungdomsringens kalender:


Mandag den 13-02-2017:
  • Møde i Klub Musicon i Roskilde vedr. StreetLife 2017
Onsdag den 15-02-2017:
  • Ledermøde i Aalborg

Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev:

Our mailing address is:
ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ungdomsringen · Ørstedsgade 19B (stuen) · Odense C 5000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp