View this email in your browser

Ungdomsringens Nyhedsbrev


Nr. 12 2017 Tirsdag den 21-03-2017.
 

UNGDOMSRINGENS LEDERKONFERENCE 2017


6.-7. APRIL 2017 I ODENSE

Har du fået dig tilmeldt til Ungdomringens Lederkonference?
 
Du kan nå det endnu - og helt frem til d. 01.04.2017
 

Dagskonference torsdag 1095 kr. 
Konferenceprogram, morgenmad, frokostbuffet, kaffe/the og kage, snacks 

Døgnkonference torsdag – fredag 1995 kr. 
Konferenceprogram, morgenmad, frokost, kaffe/the og kage, snacks, 3 – retters middag (ekskl. drikkevarer), overnatning på enkeltværelse, morgenbuffet fredag
+ ”makker” Dagkonference 795 kr.
+ ”makker” Døgnkonference i 1595 kr.
Du er velkommen til at invitere en ekstern samarbejdspart med sammen med dig på konferencen. 

Tilmelding HER

Ungerådets kursusweekend

 
I weekenden afholdt Ungerådet en kursusweekend på Skolerne I Oure. En kursusweekend med fokus på ung-til-ung undervisning.
De 42 unge, som var tilmeldt, blev undervist i to værksteder: Mini-projektleder og Hvordan starter man et ungeråd. Udover praktiske øvelser og icebreakers bestod kurset af faglig viden.

Hver aften blev afsluttet med fest og diverse aktiviteter. Lørdag aften var der også mulighed for en tur i svømmehallen.

Dette er det første arrangement afholdt af Ungerådet. Dvs. at Ungerådet selv har stået for planlægning og undervisning.
 
Fra Mariagerfjord Ungeråd lyder det, at stemningen og samværet var helt i top. Undervisningen var fin. De kom alle hjem med nye relationer og smil på læben over en dejlig weekend.

Fra Sønderborg kom følgende udtalelser:

-Sindbad Bahri: jeg syntes, at vi har lært meget og at det var meget hyggeligt. Jeg vil 100% prøve at anbefale at folk skal prøve det.

-Anne-Sofie Gustavsen: Jeg synes det er meget relevante ting vi lærte såsom og holde tale, argumentere osv. De var gode til at gøre undervisningen sjov og lærerig samtidig. Det var generelt en meget hyggelig weekend.

-Sofie Patrizia Bojsen: Jeg syntes at det var fedt, og vil helt klart anbefale det.



Vil I vide mere om ungerådet, så kan I læse mere
HER
 

Ungdomsringen flytter til nye lokaler.




Den 22. marts flytter sekretariatet i nye lokaler på adressen:

 Ørstedsgade 19B (stuen), 5000 Odense C.

De nye lokaler ligger ca. 15 minutters gang fra banegården og lige over for TV2.

Vores hovednummer forbliver 70270050, og resten af personalet kan i fremtiden kontaktes direkte på deres mobil. Se kontaktinfo HER

Vi glæder os meget til at byde Jer velkommen i de nye lokaler.
EFTERLYSNING!
 
Vi bliver ofte kontaktet af medlemmer, som efterspørger oplæg eller inspiration til at gentænke ungdomsklubberne.
Er I en af de klubber eller ungdomsskoler, der har fundet en særlig opskrift på et ungemiljø eller en måde at være sammen på, der virker attraktiv for de unge, og som betyder, at de endda kommer langvejs fra - så hører vi meget gerne fra jer.
 
Ungdomsringen ønsker at bygge bro mellem medlemmerne til gavn for det gode børne- og ungeliv, så tøv ikke med at blære jer hvis I har gang i noget sjovt, kreativt, dybt pædagogisk eller bare noget der virker. Giv også gerne et hint hvis I støder på inspirerende oplægsholdere – dem samler vi på.
 
Kontakt Titte Randvig, udviklingskonsulent tir@ungdomsringen.dk
 
Reg. Hovedstaden afholder temaformiddage og workshops


          

TEMAFORMIDDAG SØBORG SKOLEKLUB          TEMAFORMIDDAG KLUB ROSKILDE VEST 


Hver for sig er vi unikke - sammen gør vi forskellen
- og derfor har pædagogerne aldrig været vigtigere i folkeskolen end netop nu!


Vil du være med til at udvikle et samfund, hvor børn ikke kun bliver målt på deres faglige kunnen - men også bliver set og forstået ud fra deres personlige og sociale kompe-tencer - så det unikke i hvert ungt menneske kan dyrkes og videreudvikles?

Tilmeld dig denne workshop, hvor du bliver styrket til at udfylde det rum, som folkeskolereformen netop har skabt til ovennævnte, men som de færreste steder fungerer efter hensigten.

Tryk på billederne og se mere om tid og sted for de 2 temaformiddage.

Det handler om uddannelse og dannelse - uddannelse har sejret på bekostning af dannelse og har skabt ”halve børn”, hvilket var en af konklusionerne på KL’s Børn og Unge Topmøde 2017, hvor Body Mind Academy og Ungdomsringen var nogle af deltagerne.

ROCK I RUSK
 

Lørdag d. 1. april 2017 afholder Syddjurs Ungdomsskole og Ungdomsringen den 36. udgave af musikfestivalen Rock i Rusk på Rosmus Skole.

Rock i Rusk byder på 8 timers intenst musikprogram på to professionelle scener, modeshow, street-aktiviteter, café, lounge-område, masser af workshops, og ikke mindst et stort dansk musikalsk hovednavn.
 
Hvert år slår godt 1.200 gæster vejen forbi den lille landsbyskole i Rosmus, som til lejlighed er forvandlet til et Musikmekka. Ca. 40 bands der stilmæssigt strækker sig fra blæserock til rap og hård rock, trykker den af på de fede scener og får afprøvet de numre de har øvet i løbet af vinteren.

Efter det store modeshow, som er opsat af medarbejdere i ungdomsskolen og de unge selv, og lige før Dj Mads Andersson lukker årets musikfestival af kl. 22.00, byder den store scene på et stort musikalsk hovednavn – L.I.G.A.
 
Hvis i har et, eller flere bands der kunne tænke sig at spille på denne super hyggelige familie-musikfestival, skal i tilmelde jer HER, inden d. 17. marts.
 
Rock i Rusk byder velkommen til en aktiv og festfuld dag. Alle er velkomne!
Pris 60 kr. – familiebillet, for 2 voksne og 2 børn u. 18 år kun 150 kr.
Billetter købes i døren på dagen.
 
Hvis i har spørgsmål til Rock I Rusk er i velkommen til, at kontakte Thomas S. Lind på e-mail thsl@syddjurs.dk eller på tlf.: 60 12 39 06.

Rollespil


Brænder jeres unge for Rollespil?
Så er der mulighed for at deltage i det store Rollespilsevent den 25-27. maj 2017.

Igen i år er eventen henlagt til Rollespilsefterskolen EPOS på Als, og Ungdomsringen og EPOS er stolte over, at kunne indbyde til årets Rollespilsevent 2017. Elever og ansatte på EPOS har fået frie rammer til at udvikle en fantastisk dag for alle rollespilsinteresserede i Ungdomsringen.

Så kom med og bliv fascineret af en utrolig spændende verden, og mød en masse andre unge og voksne, som netop brænder for rollespil.

Se mere om EPOS på www.efterskolen-epos.dk og se mere omkring tilmelding m.m. på www.ungdomsringen.dk.

Har du spørgsmål til Rollespils dagene på Epos kan I kontakte Mathias Granum på mail: forstander@efterskolen-epos.dk, eller på tlf.nr.: 50 54 54 67.
Eller I kan kontakte konsulent Søren Elmkær på mail: sel@ungdomsringen.dk, eller på tlf.nr.: 30 92 21 67


.
StreetLife

Et samarbejde mellem Ungdomsringens region Sjælland, KLUB UNG Musicon / Klubberne i Roskilde er baggrunden for, at der igen i år er StreetLife-event ved Musicon i Roskilde, og det hele finder sted lørdag den 29. april.

Gadens rå miljø er scenen for StreetLife-eventen, og netop dette element er noget de unge efterspørger ift. fleksibilitet, medbestemmelse og løsere rammer, som de selv kan være med til at forme. Stadig flere og flere unge vælger at bruge det rå miljø, gadens muligheder, som location for diverse aktiviteter.
Derfor er samarbejdet mellem Ungdomsringen og KLUB UNG Musicon perfekt ift., at tiltrække en masse unge fra regionen.

StreetLife 2017 er arrangeret så de unge kan udfolde sig inden for graffiti, Streetbasket, Panna, Parkour, Street dans og Skateboarding.

Der vil være aktiviteter og workshops inden for de nævnte områder i tidsrummet kl. 13.00-17.00. Aktiviteterne og workshops finder sted i området omkring Hal 12.

Vi glæder os rigtig meget til, at se jer til en fed dag med fede vibes.

Se mere på www.ungdomsringen.dk eller kontakt konsulent Søren Elmkær på 30 92 21 67 eller på e-mail: sel@ungdomsringen.dk, hvis I har spørgsmål til StreetLife arrangementet.



Praktisk info:

Sted: Musicon, Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde.
Dato: Lørdag den 29. april, kl. 13.00 - 17.00.

 

Klubbernes dage i Tivoli Friheden



VELKOMMEN TIL KLUBBERNES DAG(E) I TIVOLI FRIHEDEN 2017

Årets sjoveste dag(e) med Ungdomsringen i Tivoli Friheden. Fuld fart, glade grin og højt humør, er det man møder, når man træder indenfor i Tivoli Friheden.

Klubbernes Dag(e) i Tivoli Friheden - Ungdomsringen Region Midtjylland og Aarhus Lokalkreds indbyder alle medlemsklubber i Region Midtjylland til Klubbernes Dag(e) i Tivoli Friheden. Igen I år har vi valgt også at invitere Ungdomsringens medlemsklubber i Region Syddanmark og Nordjylland og dagene er onsdag den 10. maj og torsdag den 11. maj 2017. Og det er jo til en særdeles god entrépris på 130 kr. pr. klubmedlem og 65 kr. pr. klubmedarbejder, forældre/anden medhjælp.

Ungdomsringens medlemsklubber i de 3 regioner er velkomne både tirsdag og onsdag. Konceptet har været afprøvet før – vi har vores helt egne dage i Friheden, hvor kun de unge fra klubberne og deres voksne har adgang – både i parken og på alle forlystelserne. Så sæt kryds i kalenderen:
 
Onsdag d. 10. maj 2017, kl. 14.00 - 22.00 – forlystelserne er åbne fra start til slut
Torsdag d. 11. maj 2017, kl. 14.00 - 22.00 – forlystelserne er åbne fra start til slut

 
Kort sagt: Tivoli Friheden er STEDET for alle størrelser, og netop på klubdagen med Ungdomsringen er det vanvittigt billigt - så det gælder bare om at få bestilt besøget nu.

Tjek det hele ud på Ungdomsringens hjemmeside på www.ungdomsringen.dk, hvor I også finder selve billetbestillingen.
Har I stadig spørgsmål til Klubbernes Dag(e), kan I kontakte konsulent Søren Elmkær på mail: sel@ungdomsringen.dk eller tlf. 30 92 21 67.

Vi glæder os til at se Jer alle!

 

3 dage med hest 2017.


3 dage med hest er en camp er for alle hesteinteresserede, både piger og drenge.
Hestecampen finder sted den 2. – 4. juni 2017 i Svenstrup.

3 dage med hest drejer sig om heste - fællesskab – læring – hygge – grin – ridning og udfordringer. Hestecampen er for børn og unge i alderen 10 – 18 år.

På hestecampen er der mulighed for at vælge 2 workshops og blive dygtigere i enten springning, dressur eller islandsk ridning. Der vil også være foredrag, gode råd og ridning af professionelle ryttere som alle uanset niveau vil kunne lære en masse af. Under campen vil der komme nogle meget spændende overraskelser… Konkurrencer og fede præmier. Ligesom der er masser af underholdning, leg og garanti for masser af nye venner.

Tjek det hele ud på Ungdomsringens hjemmeside eller tryk på hestebilledet allerede nu og tilmeld dig til 3 dage med hest. Spørgsmål kan rettes til 3 dage med hest ansvarlige Inge Conradsen, tlf. 99 82 34 70 eller e-mail
 con-fb@aalborg.dk eller Ungdomsringens konsulent Søren Elmkær på 30 92 21 67, eller mail sel@ungdomsringen.dk
 

Kommende arrangementer i Ungdomsringen:


Husk der er 8-ball, Rock i Rusk og Rollespilsnetværksmøde den kommende tid. Og så er der også lederkonference og DUSK NET.

1. april 2017      8-ball pool 2017
1. april 2017      Rock i Rusk
3. april 2017      Rollespilsnetværksmøde
6. april 2017      Lederkonference 2017

21. april 2017    DUSK NET

Tjek alle arrangementer ud på
www.ungdomsringen.dk/det-sker


Ungdomsringens kalender:


Tirsdag den 21-03-2017:
  • SSP-samrådets årsmøde i Vejle
  • Afskedsreception for Sanne Lorentzen, formand for BUPL`s lederforening
Onsdag den 22-03-2017:
  • Opstart lederprojekt i Roskilde
  • Deltage i LU-årsmøde i Vejle
Torsdag den 23-03-2017:
  • Møde med Fritidscenter Brønshøj-Husum.
  • Deltage i LU-årsmøde i Vejle
  • Møde med Floorball Danmark
Fredag den 24-03-2017:
  • Modulforløb Aalborg
  • Deltage i LU-årsmøde i Vejle
 

Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev:

Our mailing address is:
ungdomsringen@ungdomsringen.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
 






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ungdomsringen · Ørstedsgade 19B (stuen) · Odense C 5000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp