Copy

Hvad nu, hvis min hund eller kat bliver syg? Sådan passer vi på hinanden og vores dyr.

Kære Klienter.

Hvor er det dog en hård tid for os alle. Vi bekymrer os om vores eget – og vores nærmeste helbred. Er der mad nok, toiletpapir nok – hvordan skal det i det hele taget gå – og hvad nu, hvis min hund eller kat bliver syg.

På Østerbro Dyreklinik holder vi åbent – Vi opererer også – og vi hjælper syge dyr.

MEN det er også meget vigtigt for os, at være med til at begrænse smitten, så derfor kommer tingene til at foregå lidt anderledes end normalt.

Dette betyder, at vi begrænser kontakten til jer (som vi ellers er så glade for) til et minimum. En typisk konsultation, vil vi nu, hvis det er muligt, forsøge at løse telefonisk – mod et honorar på 450 kroner.
Er dette ikke muligt modtager en sød sygeplejerske eller dyrlæge dit kæledyr i døren, og ringer dig op, når vi er færdig med undersøgelsen.
Vi opererer helt planmæssigt – men beder ligeledes om, at modtage dyret i døren.
På den måde sikrer vi os alle bedst muligt – og selvom det er mere besværligt, muliggør det også, at ældre- og mennesker med nedsat immunforsvar kan få behandlet deres dyr.
Vi opfordrer til at småting som f.eks. negleklip osv. udsættes. Vi vaccinerer gerne, hvis det ikke kommer i vejen for behandling af syge dyr.
Der afregnes enten på MobilePay eller dankort (uden for døren) – og vi sender din kvittering på mail – eller lægger den sammen med evt. medicin i en pose.

Da alle dyrlæger har små børn, der ikke kan blive passet, skiftes vi til at være på arbejde – men er ekstra bemandet med sygeplejersker.
 
Vi er derfor nødt til at forkorte vores åbningstid fra mandag d. 16.3 – 28.3
Åbent alle hverdage 9-16. Nu på lørdag 9-14.

 
Det er vigtigt at du ringer til os inden du møder, så vi kan planlægge bedst muligt.

Dette er også nødvendigt, hvis du blot ønsker at købe foder eller plejemidler, som vi stiller uden for døren, når du ringer og siger, du er der.
Vi glæder os ubeskriveligt til forhåbentlig snart at kunne tage imod dig og dit kæledyr under normale forhold.
Ind til da håber vi på jeres forståelse – og håber at vi alle kommer godt og helskindet gennem denne periode.
Vi føler os ligeledes nødsaget til at udsætte vores katteadfærdsforedrag, som vi ellers havde glædet os til at afholde til engang i efteråret.

Mange hilsener fra os på Østerbro Dyreklinik

 
Hvad kunne du tænke dig at vide mere om?
Vi tilstræber at sende et nyhedsbrev ud ca. en gang om måneden. Vi vil naturligvis gerne skrive om emner, der interesserer vores klienter.
Har du et emne, du kunne tænke dig at læse om, hører vi meget gerne fra dig.
 
Facebook Facebook
Twitter Twitter
Website Website
Email Email
YouTube YouTube
Instagram Instagram
Copyright © 2020 Østerbro Dyreklinik, All rights reserved.


Send nyhedsbrevet til en ven

Ønsker du at ændre på hvordan du modtager nyhedsbrevet?
Du kan opdatere dine email eller info eller afmelde dig fra listen

Email Marketing Powered by Mailchimp