Copy
MØDER DER NYTTER OG FLYTTER

Mødeleders greb efter mødet

Tip 3 
ud af 10

Hvis du oplever, at I er ved at drukne i møder, er ad hoc møder det første tegn på, at I har masser af potentiale for forbedring. Læs her hvorfor og få de to greb, der vil optimere balancen. 

Ad hoc med måde

Mødeaktiviteten i enhver organisation er en hårfin balance mellem den faste mødestruktur og møder, der håndterer det, der dukker op: Ad hoc-møderne. En sikker måde at signalere overblik og handlekraft på, er nemlig at indkalde til et ad hoc-møde. Vi viser, at vi har styr på tingene og handler med rettidig omhu. Eller hva´?

Den amerikanske ledelsesekspert Pat Lencioni bruger udtrykket 'adrenaline bias' om, den tilbøjelighed, vi kan have til at sætte os selv under pres. Pointen er, at det bliver adrenalin-kicket, som styrer adfærden, og ikke forretningens velbefindende.

Mange ad hoc-møder indkaldt med relativ kort varsel er et klart udtryk for dette. Der er meget vundet ved at stoppe op og vurdere, om de mange ad hoc møder er hensigtsmæssige. Helt konkret kan man gå nogle måneder tilbage i kalenderen og mødeindkaldelserne og se på, hvilke type sager, der blev håndteret på et ad hoc-møde; hvordan blev ideen til mødet til, og hvorfor kunne det ikke vente til et ordinært møde?

To greb
Hvis det viser sig, at mængden af ad hoc-møderne nok har været for omfattende, men til gengæld relevant, kalder det på, at indholdet i de faste møder ændres. Eller det kan være nødvendigt at gå en hel anden vej og se på, om rammerne for enkeltledernes bemyndigelse til selv at træffe beslutninger uden for møder trænger til en justering. 

Problemet med for få ad hoc-møder er, at vi mister noget af fleksibiliteten i organisationen. Omvendt vil for mange af den type møder stjæle tiden fra noget andet. Der kan også være en tilbøjelighed til lavere kvalitet i det udsendte materiale, ligesom deltagernes forberedelse ofte ikke bliver så grundig, som til de ordinære møder.

Det kræver fast (møde-)ledelse at sige nej til de ofte velmente idéer til ad hoc-møder. Men ofte er det en hjælp til både ledelsesteam og medarbejdere.


Tip 3 er derfor: Forhold dig kritisk, når du modtager indkaldelse til et ad hoc-møde 
 

Michael Bo Nielsen er selvstændig ledelseskonsulent. Han er affiliate i BetterMeetings. Kontakt ham på mbn@mbnielsen.dk.

Gå til hjemmeside her.
Wenche Strømsnes er stifter og leder af BetterMeetings. Kontakt hende på wst@bettermeetings.as


Gå til BetterMeetings her.

Om denne serie: Møder der nytter og flytter

Der er tid, penge og organisatorisk energi at hente ved at løfte mødekvalitet. Denne serie på 10 nyhedsbreve handler om greb, mødeleder kan anvende efter møder. Vi har tidligere skrevet om tips hhv. før og under mødet. De er nu samlet i én artikel. Se links nedenfor. 
 

FØR MØDET Hent "Mødeleders 7 skridt til et godt designet møde"
UNDER MØDET Hent "10 tips til adfærd på mødet"

Få et tip om ugen

Selv en meget erfaren leder må ind i mellem skifte stil i sine møder for at opnå bemærkelsesværdige resultater. Hver søndag sender vi et nyt tip. Tilmeld dig her.
 

Viden om mødeledelse

Vi har samlet veldokumenteret viden om mødeledelse igennem flere år. Gå til vores artikelarkiv og søg den inspiration, du mangler. 

We're Social. Find os her

Copyright © 2018 BetterMeetings

opdater dine præferencer
afmeld nyhedsbrev
privatlivspolitik

Email Marketing Powered by Mailchimp