Fem overvejelser leder af en møderække bør gøre sig:
Er frekvensen stadig relevant?
Alle, der arbejder med mødekvalitet, oplever, at man ikke behøver at mødes så ofte, hvis man gør mere ud af forberedelse og dermed kvaliteten af mødet. Som en gruppe bliver bedre, er det derfor sandsynligt, at frekvensen kan sættes ned.
Er den tidsmæssige placering på måneden optimal?
Det rigtige tidspunkt at placere et møde er lige efter de nødvendige informationer er tilgængelige, og lige før de hverdagsrprocesser, der skal overtage mødets resultater, er klar til at gribe.
Er det de rigtige punkter, der er på dagsorden?
Er I skarpe nok på at holde operationelle - og taktiske punkter adskilt? Det er bedre at holde to møder end at blande de to, for de kræver helt forskellige mindset. Nogen grupper har god succes med at holde tre operationelle møder for hvert taktiske, så hver fjerde er rent taktisk.
Er der et opdateret årshjul, som sikrer, at I er i god tid med de tilbagevendende temaer?
Er I i ordentlig tid med budgetlægning, ressourcebooking eller hvad der nu er typiske tilbagevendende opgaver hos jer? Et godt årshjul er den bedste måde at undgå brandslukning. Overvej sammen med teamet, hvordan sidste års rytme fungerede.
Hvem, hvor og hvor længe?
Det er ofte givet af organisationsplanen, hvem der deltager i mødet. Men stedet kan med fordel variere. Alt fra gående, stående, bordløse og siddende møder kan komme i spil. Det samme kan mødets længde. Det er dagsorden - og KUN dagsorden - der definerer mødets længde. Variér det fra gang til gang.
Tip 8 er derfor: Evaluer og juster mødeformen
Læs mere: Møder. Den ene form erstatter ikke den anden
|