Et oplæg skal ikke overbevise
Vi vil så gerne tænke på beslutninger som noget, vi tager rationelt og på et oplyst grundlag. Men der er følelser involveret, og derfor er der noget sandt om det, når man siger, at en dårlig beslutning godt eksekveret er bedre end en god beslutning dårligt eksekveret.
Eksekvering kommer af ejerskab. Det er én god grund til at involvere folk i beslutninger. En anden god grund er, at flere mennesker giver flere vinkler, og flere vinkler sikrer, at vi ikke bliver ramt af de "beslutnings-biases" der kendetegner beslutninger, der aldrig bliver til virkelighed. Undersøgelser viser, at en god beslutningsproces kan gøre op for en dårlig grundanalyse, mens det omvendte ikke er tilfældet.
Derfor skal et beslutningsoplæg være til at sætte sig ind i. Det skal være kort, præcist og gennemarbejdet, så sagens kerne er beskrevet. Og så skal det anvise forskellige reelle veje at gå. Det skal lægge op til en debat, der skal føre til en konklusion. Uden denne debat er der ingen grund til at mødes.
Hvis et beslutningsoplæg udelukkende er en serie af argumenter, der fører til én og kun én vej at gå, er der ingen grund til at bruge mødetid på det. Spørgsmål og svar samt afstemning "Ja" eller "Nej" håndteres meget bedre digitalt.
På linket "Læs mere" nedenfor finder du meget mere om gode beslutningsoplæg.
|