Copy

Trænger dine mødevaner til et eftersyn?


Hvis du er en del af et hold, som ikke altid får løst opgaverne som aftalt eller savner nytænkning om opgaverne, så er der helt sikkert noget, der kan forbedres i jeres mødekultur. Og det kan du med få greb gøre noget ved.

Møderne er helt centrale, fordi de er en platform for samarbejde og involvering. Men rigtig mange steder tager man møderne for givet og lægger ikke de fornødne kræfter i at forberede dem. Som regel fordi man ikke har tid. Men den manglende tid er kun en forklaring, der holder, til man første gang har gjort sig umage til et møde. Så oplever man, hvor hurtigt stemningen vender. Og behovet for møder bliver mindre, fordi man får skabt klarhed på de møder, der afholdes. Bedre møder giver færre møder!

Det er en positiv spiral, som begynder med erkendelse af mødernes helt afgørende betydning for handlekraft og energi i en virksomhed. Møder er et ledelsesredskab! 

Det største problem er, at mange mennesker ikke rigtigt er bevidste om den betydning, møder har for fremdrift. De forveksler møderummet med alle de uformelle sammenhænge, hvor man har en samtale, og tænker derfor, at det kan køres på rutinen.

Hemmeligheden bag gode møder er forberedelse - og et godt forsæt for eftersommeren vil være at gøre sig lidt mere umage forud for hvert møde. Hvis det allerede er en selvfølge at gøre sig umage, kan næste forsæt være at involvere deltagerne mere i at lave oplæg og styre dagsordenspunkter. Hvis DET også er en selvfølge, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan dele din historie.        

Redaktionen bag UGENS MØDETIP er nu tilbage, og vi har hen over sommeren fået et ønske om at gå tilbage til at udsende om søndagen fremfor tidligt mandag morgen. Tjek til det :-) Idéen har jo hele tiden været at give inspiration til en enkelt ting, man kunne prøve af i den kommende uges møder. Vi har også modtaget flere lederes erfaringer, og dem vil vi dele hen over efteråret.

Temaet for de kommende 10 uger er netop disse små praktiske vanebrud og ledernes erfaringer med dem.    


Vi vil altid gerne vil have input til temaer, vi kan tage op i UGENS MØDETIP. Send dem til info@bettermeetings.as.  

Tak, fordi du følger os. 

Wenche Strømsnes
BetterMeetings

Få et tip om ugen

Selv en meget erfaren leder må ind i mellem skifte stil i sine møder for at opnå bemærkelsesværdige resultater. Hver søndag sender vi et nyt tip. Tilmeld dig her.

Viden om mødeledelse

Vi har samlet veldokumenteret viden om mødeledelse igennem flere år. Gå til vores artikelarkiv og søg den inspiration, du mangler. 

What goes up... must come down.  Det har stor konsekvens, hvad man som leder gør i sine møder. Det påvirker virksomhedens kultur, energi og performance. Et fokus på kvalitet i møder skaber tid til hele organisationen. Det vil hjælpe dig til at skabe en stærkere gruppe, fordi de møder, der holdes under din ledelse, er i top. Uden unødig koordinering og administration og med maksimalt fokus på handling. 

BetterMeetings mødesystem hedder What goes up. Det er oprindeligt udviklet som et digitalt svar til ledere af ledergrupper, fordi kvaliteten af ledernes møder smitter af på hele organisationen. Men systemet kan anvendes i alle grupper, der har tilbagevendende møder og bruges således også i udvalg, projektgrupper, afdelingsmøder og bestyrelser.

We're Social. Find os her

LinkedIn
Facebook
Hjemmeside
Email
Copyright © 2019 BetterMeetings

opdater dine præferencer
afmeld nyhedsbrev
privatlivspolitik

Email Marketing Powered by Mailchimp