VANEBRUD. Hvorfor siger folk ikke noget på møderne?
 

Temaet for disse 10 uger er små praktiske vanebrud og ledernes erfaringer med dem. Ugens case handler om at skabe værdiskabende og tillidsfulde møder.

I en større dansk produktionsvirksomhed bøvlede en nytiltrådt kvindelig leder med at finde ud af, hvordan hun skulle få det bedste ud af det team, hun havde overtaget. Hun oplevede, at alle "fedtspillede" på møderne og ikke rigtigt bød ind på de temaer, der var på dagsorden. Hun havde - meget fornuftigt - overtaget sin forgængers mødestruktur, men efter tre møder stod det klart, at der skulle ske forandringer.

På fjerde møde satte hun derfor møderne på dagsorden. På femte møde brugte hun en vanskelig fælles sag til at demonstrere, hvordan samarbejdet kunne fungere. 

Resultatet blev, at driftstemaer flyttede ud af møderne og ind i hverdagen, og at mødernes frekvens blev halveret.        

Det er nu to måneder siden, at hun tiltrådte dette job, og der ligger meget arbejde forude for at få denne gruppe til at spille rigtig godt sammen. Men hun er begyndt det helt rigtige sted. Det sted hvor gruppen arbejder sammen: møderne.    
 
Casen - som der er link til her nedenfor - har disse centrale pointer: 

• En mødeleder har altid to roller – almindelig mødedeltager, der deltager i samtalen, og facilitator der studerer samtalen og indimellem tager en samtale om samtalen.
• Drift bør ikke fylde på faste møder men skal håndteres i hverdagen. Det giver plads til mere værdiskabende langsigtede møder til ting, der skal koordineres, men ikke nødvendigvis skal løses her og nu.
• Konflikt på møder er godt. Det er den eneste måde at få vendt hver en sten på.