Copy
MØDER DER NYTTER OG FLYTTER

Mødeleders greb efter mødet

Tip 2 
ud af 10

Med nogle helt enkle greb kan du sætte kraft og retning bag ledergruppens beslutninger, og kommunikere budskaber som kan mærkes – og som resten af organisationen ikke er i tvivl om. Læs her hvordan. 

Sådan får du beslutninger til at rykke hele organisationen

Kvaliteten af en fælles beslutning afhænger entydigt af måden, den bliver kommunikeret ud til resten af organisationen på. Derfor er det afgørende, at alle mødedeltagere optræder afstemt og synkront efter mødet. Det må aldrig være overladt til den enkelte at afgøre, hverken om, hvordan eller hvornår en vigtig beslutning skal formidles.

Upræcise budskaber og dårlig timing bliver til mudder og meningsløshed i organisationen, når de kolleger og medarbejdere, der ikke har deltaget i mødet finder ud af, at forskellige mødedeltagere har sagt noget forskelligt – og vær sikker på, at det gør de! 

Hverken i den verbale eller non-verbale kommunikation må der være divergenser i forhoild til det aftalte. Pas på med negative markører som ”Det er blevet mig pålagt at sige …” eller ”Direktionen har besluttet ..!” Uenigheden og den indre frustration bliver lynhurtigt afkodet af modtageren. Hvis en beslutning er én så meget i mod, at man ikke kan kommunikere den loyalt ud, må man tage en kollega eller chef med til at gøre det. Hvis det stadigvæk føles for svært eller forkert, skal man seriøst overveje, om man er i den rigtige organisation og på det rigtige ledelsesniveau.

Helt lavpraktisk bør enhver vigtigt beslutning efterfølges af en klar aftale om, hvornår, hvordan (skrift og/eller tale) og hvad, der kommunikeres efter mødet. Denne beslutning kan f.eks. indeholde en aftale om, hvad hovedbudskabet er, og hvilke fem nøgleord, der skal bruges.  

Tip 2 er derfor: Dyrk kommunikationen overdrevet efter mødet 

Læs mere om forskellen på referat og kommunikation her 

Michael Bo Nielsen er selvstændig ledelseskonsulent. Han er affiliate i BetterMeetings. Kontakt ham på mbn@mbnielsen.dk.

Gå til hjemmeside her.
Wenche Strømsnes er stifter og leder af BetterMeetings. Kontakt hende på wst@bettermeetings.as


Gå til BetterMeetings her.

Om denne serie: Møder der nytter og flytter

Der er tid, penge og organisatorisk energi at hente ved at løfte mødekvalitet. Denne serie på 10 nyhedsbreve handler om greb, mødeleder kan anvende efter møder. Vi har tidligere skrevet om tips hhv. før og under mødet. De er nu samlet i én artikel. Se links nedenfor. 
 

FØR MØDET Hent "Mødeleders 7 skridt til et godt designet møde"
UNDER MØDET Hent "10 tips til adfærd på mødet"

Få et tip om ugen

Selv en meget erfaren leder må ind i mellem skifte stil i sine møder for at opnå bemærkelsesværdige resultater. Hver søndag sender vi et nyt tip. Tilmeld dig her.
 

Viden om mødeledelse

Vi har samlet veldokumenteret viden om mødeledelse igennem flere år. Gå til vores artikelarkiv og søg den inspiration, du mangler. 

We're Social. Find os her

Copyright © 2018 BetterMeetings

opdater dine præferencer
afmeld nyhedsbrev
privatlivspolitik

Email Marketing Powered by Mailchimp