"Jeg bliver lige nødt til at tage det her opkald ..!” Sætning nr. 5 på top fem over mødernes mest effektive energi-slugere
Nej, du bliver overhovedet ikke lige nødt til at tage den dér. Du vælger at gøre det – og du vælger samtidigt ikke bare at forstyrre men også at fortælle resten af mødedeltagerne, at dette opkald er vigtigere end dem, og hvad I end måtte have gang i på mødet.
Hvis du up front havde spurgt, om det var ok, at du (måske) på et tidspunkt i mødet ville tage en forretningskritisk telefonsamtale, var de andre allerede adviseret, og du kunne lige så stille have listet ud – hvis altså de andre ikke havde bedt dig lade være.
Lav regler for den slags afbrydelser. Og søg helst at undgå dem. Det er faktisk muligt. Hvornår har du f.eks. sidst brugt sætningen i en jobsamtale, til bestyrelsesmødet eller en 1:1-samtale?
Det handler om prioritering.
Om denne serie Fem sætninger, vi bare ikke gider høre længere
Vi har samlet sætninger fra standard vokabulariet i mange lederteams. I al deres uskyldige banalitet er de på forskellig vis med til at suge fart, energi og retning ud af møderne.
Hvad med at lade den nye start efter corona-krisen indeholde et forbud mod at anvende disse sætninger?
Over de næste uger bringer vi top fem over mødernes mest effektive energi-slugere.
Serien "Fem sætninger, vi bare ikke gider høre længere"er skrevet af Michael Bo Nielsen, selvstændig ledelsesrådgiver og affiliate hos BetterMeetings og Wenche Strømsnes, stifter og leder af BetterMeetings A/S.
Få et tip om ugen
Selv en meget erfaren leder må ind i mellem skifte stil i sine møder for at opnå bemærkelsesværdige resultater. Hver uge sender vi et nyt tip. Tilmeld dig her.