Copy
Hvad bedriver filosoffen for tiden? Nedenfor kan du høre et foredrag der går
filosofisk til evidensbegrebet, få svar på, hvad man skal stille op med universets meningsløshed, blive klogere på hvad en filosofisk samtale er, få at vide, hvor du kan tage til salon eller til et teaterstykke om eksistensberettigelse.
 
Evidensbegrebet har undergået en paradoksal omvæltning og er nu blevet en kampzone. For filosoffen virker det besynderligt, at det evidente, der så længe har betydet det selvindlysende og klare, nu betyder det, man ikke selv kan se, men som kan aflæses af statistikker og tests. Det må betyde mistro til den enkeltes dømmekraft. D. 7. oktober holdt Dansk Psykoterapeutisk selskab for psykologer en konference om evidens med den finurlige titel ’Evidens – Zeitgeist eller sandhed’. Her talte Anders Fogh Jensen bl.a. om evidensbegrebets idéhistoriske udvikling og talte for at ryste det nye evidensbegreb med det gamle.
 Foredraget kan du høre og podcaste her.     

Du kan booke filosofiske samtaler med filosoffen Anders Fogh Jensen i 2017
nu. De kan handle om alt mellem himmel og jord, men som regel handler de
om de store linjer og dit konkret levede liv. Og sammenhængen imellem dem.
Hos filosoffen handler filosofi om at tænke bedre for at leve bedre.
Undertiden har man bare ikke nogen at tale med om det, der foregår i og
udenfor hovedet, uden at man af den grund er defekt.

De filosofiske samtaler henvender sig til alle, der har lyst til at drøfte forskellige sider af livet med en filosof, der har omfattende erfaring med og er uddannet i at udrede tanker, idéer og forestillinger og at stille spørgsmål for at hjælpe indsigt på vej. Om du er i en ny livssituation eller den samme som altid, i et dilemma eller blot ønsker at lære din tid, din verden og din plads i den bedre at kende, at tale om natten og dagen, lyset eller mørket, så er du velkommen. Du kan komme både som privatperson og som professionel; samtalerne kræver ikke noget forudgående fagfilosofisk kendskab, men udgår derfra, hvor du er.
 

Bestil samtale
Læs mere
Her kan du høre et par af de radioudsendelser, som Anders Fogh Jensen har deltaget i for nyligt. Lyt blandt andet til indslaget i Radio24syv om menneskets ubetydelighed i forhold til universets størrelse eller hør overvejelserne over, hvordan diskussionen om nytte-og pligtetik udspiller sig i dag. Du kan se flere medieindslag her.
Lyt  til P1 Eftermiddag og hør Anders Fogh Jensens  diskussion af basale retsprincipper og forskellen på utilitarisme og pligtetik ifm. en afstemning om et fiktivt terrorscenarie i Tyskland.
Lyt til Anders Fogh Jensens filosofiske krisehjælp i Radio24syv og få svar på, hvad man skal stille op med følelsen af ubetydelighed i forhold til universets store dyb.
Her kan du se et lille udpluk af Filosoffens kommende arrangementer.
Tag til salon i Den frie udstillingsbygning for at diskutere censur og udvælgelse, tag i teatret og se forestillingen Human afvikling, eller tag i LiteraturHaus til arrangementet om datingapps og deres indflydelse på vor tids pardannelse og parforhold. For andre spændende arrangementer se her.
D. 24. november åbner LiteraturHaus dørene for en temaaften om 'Kærlighed 2016 - Kan datingapps opfylde menneskets kernebehov?" med input fra komikere, musikere, samfundsdebattører og psykologer. Filosoffen Anders Fogh Jensen taler over temaet  'At suge eller at sutte - begærslarm i smartalderen'. Læs mere her.
 I aften, d. 10. november, afholder Anders Fogh Jensen en salon om udvælgelse og censur i Den frie udstillingsbygning. Her kan du være med til at tale om det at være udvalgt og bedømt som person, som idé, som folk, som type. Det handler om meget mere end kunst. Læs mere her. 
Indtil d. 19. november kan du se teaterstykket 'Human afvikling', som bl.a. handler om normalitet, handicap og eksistensberettigelse. Undervejs i forestillingen kan du høre Anders Fogh Jensens filosofiske vinkel på emnet. Lyt til et radioklip om spastikerens rolle i samfundet som spejlsal. Læs mere om forestillingen her   
                       Du modtager dette nyhedsbrev, da du før har vist interesse for Anders Fogh Jensens arbejde eller har tilmeldt dig nyhedsbrevet
 
Email Marketing Powered by Mailchimp