|
Filosoffen udtaler:
”Hvis træthed var spørgsmålet ville søvnen være svaret. Men hvad ville spørgsmålet være, hvis gråden var svaret? Og hvor går man hen, når man end ikke kan græde?
Man går til komi-tragedie på Rialtoteatret, hvor kompagniet Mammutteateret har opsat mit første hele stykke – vores stykke – De danser alene, med ishavets mester, Egill Pállson som instruktør. Den viser livet i projektsamfundet.
For mig er det utroligt livsbekræftende at arbejde med så professionelle mennesker, der forstår at iscenesætte og spille den nuværende tilstand, der betinger vores tilstand, med både humor og indlevelse.
At de negative attituder og kritikken er forsvundet betyder jo ikke, at mennesker ikke bliver revet fra hinanden. Heller ikke, at man ikke har sjove og spændende projekter, mens det sker.”
|
