Velkommen
Så nærmer julen sig, og det er samtidig tegn på, at nytåret er lige om hjørnet. Året er således ved at være gået og et nyt begynder inden længe.
For foreningen har 2018 været et yderst positivt år. Vi har modtaget og udgivet flere beretninger om opholdet i Grønnedal, modtaget flere eksemplarer af Dalposten (vi har nok den i dag største samling) og flere historiske materialer m.v., vi havde en skøn Grønlandsrejse, en dejlig Grønnedalsfest i Slagelse, men ikke mindst har vi fået flere, der støtter op om foreningen ved at blive medlem. Det er skønt med opbakningen og vi tæller i dag 246 medlemmer.
Vi håber, at der fortsat er flere med baggrund i Grønnedal, som ønsker at støtte op om foreningen i 2019.
God fornøjelse med nyhedsbrevet.
Indhold:
Velkommen til nye medlemmer • Donationer • Generalforsamling/Grønnedalsfesten 2019 • Pins • Glædelig jul og et lykkebringende nytår.
|